Artikel top billede

Google på vej med frontal-angreb på kabel-tv - og snart kan Apple følge med

Sig farvel til dit antenne-stik. I fremtiden kan det blive ligeså overflødigt som dit telefonstik.

Antenne-stikket kan være på vej til at blive lige så overflødigt som telefonstikket. 

For Googles mobile tv-satsning, YouTube TV, er netop gået i luften i USA, og det kan meget vel være fremtiden for kabel-tv, som vi her ser konturerne af. 

For 35 dollar (243 kroner med den aktuelle dollarkurs, red.) kan amerikanske kunder streame mere end 50 traditionelle kabel-tv-kanaler over internettet.

Tilgængelig i udvalgte byer

Der er næppe udsigt til, at Youtube TV kommer til Danmark lige foreløbigt, og indtil videre er tjenesten kun tilgængelig i de amerikanske storbyer New York, Los Angeles, San Francisco, Chicago og Philadelphia.

Flere Computerword-læsere har måske en forhåbning om at kunne geo-hacke sig adgang til tjenesten, men det bliver næppe en helt let affære.

Ifølge tech-mediet The Verge skal du ikke blot oplyse din adresse og have en amerikansk ip-apresse og kreditkort, som det normalt er tilfældet på denne type tjenester.  

YouTube TV kræver også, at du hele tiden har GPS'en slået til på din enhed.

Udover at give dig adgang til at streame kanalerne, giver Youtube dig også adgang til optage-funktioner, der gør det muligt for dig at pause eller optage de programmer, du ser.

Læs også: Her er den nye YouTube-tjeneste: Går efter tv-seerne med streamede tv-kanaler

Se mere om Youtube tv her: 

Nye generationer med nye vaner

Gennem de seneste år er de traditionelle kabel-tv-selskaber blevet udfordret af en ny generation af forbrugere med andre tv-vaner end deres forældre. 

De har svært ved at se pointen i at investere i et dyrt tv og en kabel-tv-forbindelse, når de de via deres telefoner og computere har adgang til indhold på streamingtjenester, som de kan se, når det passer dem. 

Men med Youtube TV bliver det traditionelle kabel-tv nu leveret i en pakke, der bedre matcher deres forbrugsmønstre. 

Apple kan være på vej med tv-pakke

Google er dog langt fra det eneste selskab, der i dag bestræber sig på at revolutionere tv-oplevelsen. 

Det amerikanske tech-medie Recode erfarede for få dage siden, at Apple i øjeblikket er i forhandlinger med en række amerikanske tv-kanaler om at udvikle en tv-pakke, der blandt andet ville kunne streames via Apple-tv. 

Blandt dem Apple forhandler med er kanalerne Showtime, Startz og tv-serie-giganten HBO. 

Læs også: Apple på vej med ny stor satsning: Vil gå Netflix i bedene og lave egne film og tv

Vedholdende rygter gennem de seneste år har hævdet, at Apple har arbejdet på revolutionere den traditionelle tv-oplevelse, men indtil videre har vi meget få konkrete tiltag fra Apple på området. 

Herhjemme har vi også set de første eksempler på streaming-baserede tv-pakker.

Eksempelvis tilbyder den danske internetudbyder Telia tv-pakker, der kan streames via apps til smartphones, tablets og Apple-TV. Den billigste tv-pakke med 15 kanaler koster 99 kroner. 

Læs også: 
Tre fede serier alle tech-interesserede bør se i påsken

Kampen om fremtidens tv-kunder spidser til med Stofa-ejers køb af Boxer: Her er fremtiden for Stofa og Yousee




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere