Danmarks skal som søfarts- og teknologi-nation også være helt fremme i førerfeltet, når det kommer til at benytte næste bølge inden for skibsfart: De autonome skibe.
De selvsejlende skibe kan få en central rolle for Danmark, så længe vi kan bygge driftssikkerhed ind i skibene, ligesom vi ser det på landevejene med de selvkørende biler.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) peger på, at Danmark skal være helt i front på teknologifronten og henviser til en foranalyse, som Søfartsstyrelsen og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) står bag.
"Autonome maritime løsninger vil øge produktiviteten, lette logistikken og højne sikkerheden. Nu skal vi så sikre, at rammevilkårene er på plads, så der ikke er tekniske eller reguleringsmæssige barrierer, som spænder ben for udviklingen," lyder det fra Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse om skibssatsningen.
Læs også: Her er planen med de selvflyvende taxier: Sådan kan du blive afhentet ved hoveddøren
Danmark skal på søkortet
Foranalysen udarbejdet af Søfartsstyrelsen og DTU peger i retning af, hvordan skibene fremover med fordel kan benytte sensorteknologien til at begive sig ud på de syv verdenshave på egen hånd.
Foranalysen skal nu bruges som inspirationspapir til andre og afprøves i forhold til blandt andet sikkerhed og fejlhåndtering.
I første omgang har der været fokuseret på mindre skibe som eksempelvis ø-færger og slæbebåde samt forsyningsskibe til boreplatforme og vindmøller.
"Jeg har bedt Søfartsstyrelsen fortsætte dialogen med erhvervet og brugerne om, hvorvidt der er projekter, der kan sættes i gang i nærmeste fremtid som kan styrke vores viden på området og medvirke til at få Danmark på søkortet, når der tales om autonom teknologi," forklarer Brian Mikkelsen i pressemeddelelsen.
Skibet er ladet med it
I dag er skibe allerede proppet med sensorer som navigationsudstyr som eksempelvis GPS og elektroniske søkort, der hjælper farttøjerne med at nå sikkert frem i havn.
Dertil kommer en autopilot, der holder skibet på rette kurs, hvor manuel styring af ror og hovedmotor oftest benyttes ved manøvrering eller for at håndtere en fejlsituation.
I den sammenhæng er det værd at bemærke, at tal fra den europæiske organisation European Maritime Safety Agency (EMSA) til hindring og opklaring af søulykker viser, at 62 procent af alle ulykker til søs med EU-registrerede skibe i perioden 2011 til 2016 skyldtes menneskelige fejl.
Derfor er det afgørende, at man kan få bygget korrekt og pålidelig fortolkning af søfartsreglerne ind i de selvsejlende skibe.
"Snævre farvande og fartøjer med begrænset manøvreevne, f.eks. på grund af størrelse og dybgang, er i særlig grad udfordrende såvel for navigatører som for algoritmer, der skal kunne varetage autonom navigation," lyder det fra DTU's forundersøgelse af de autonome skibe.
Her lyder det også, at visionen med fuldt ud selvsejlende skibe er, at de selv kan fortolke situationer og de givne omgivelser og herefter reagere på fornuftig og håndtere alle situationer selv.
Samtidig hævdes det også i DTU-foranalysen, at det fortsat diskuteres, om helt ubemandede skibe er det mest hensigtsmæssige og økonomiske rentable for alle typer selvsejlende farttøjer.
Du kan læse mere om DTU-foranalysen her.
Læs også:
Selvsejlende kæmpefragtskibe på vej på havene: Skal søsættes inden 2020
It-system har luret bølgernes dynamik: Kan forudsige kæmpebølger på havet