Artikel top billede

Microsoft og Acer klar med helt særligt headset - blander virtual og augmented reality

Acer lancerer det første udvikler-headset med mixed reality-funkionalitet: Det giver evnen til både at vise augmented- og virtual reality.

Microsoft har i dag annonceret det første headset til sit ambitiøse mixed reality-program Holographic Platform.

Headsettet er fra Acer og vil blive klar til udviklere i løbet af marts.

Udviklerne kan bruge headsettet til at udvikle apps til både augmented reality og virtual reality til Windows 10.

Tilbage i oktober måned 2016 annoncerede Microsoft et storstilet samarbejde med en lang række producenter, heriblandt Acer, om at udvikle, hvad der bliver kaldt Mixed Reality-briller, eller MR.

Mixed reality er headsets, der både kan fungere som virtual reality-headset som HTC Vive eller Playstation VR-headsets, og som et augmented reality-headset som Microsofts HoloLens, der placerer digitale, virtuelle objekter i den virkelige verden via 3D-kameraer og sensorer.

Du kan læse om og se Computerworlds mini-test af Microsofts HoloLens-briller her: Computerworld prøver Microsofts HoloLens: Det kan du bruge hologram-brillerne til

Kan begge dele

Headsettet fra Acer vil få to LCD-skærme med en opløsning på 1.440 x 1.440 pixels, hvilket vil give et bedre billede, end HTC Vive eller Oculus Rift i dag tilbyder.

Tanken er, at mens VR hovedsageligt har set sin niche hos gamere og forbrugere, vil AR bedre fungere til virksomheder eller produktionsbrug, hvor du kan projicere digitale objekter i virkelige omgivelser.

Som alle andre kommende MR-headset i samarbejde med Microsoft, har Acers headset to kameraer, der følger og måler både dine og dine omgivelsers placering og bevægelser.

På den måde kan objekter, ægte eller virtuelle, kunne placeres i enten den virtuelle eller ægte verden, uden at du får brug for eksterne kameraer eller sensorer som eksempelvis HTC Vive benytter. 

Alle MR-headset i Micosofts MR-program bygger på Windows Holographic platform, styreprogrammet bag Microsofts HoloLens, men der stadig kun på udviklerniveau.

Microsoft selv udtaler, at firmaet først er klar til at tilbyde indhold til MR-briller i 2018, men at firmaets kommende spillekonsol, Scorpio, vil understøtte den type headset.

Også Lenovo, HP og Asus er på vej med lignende headsets.

Acer har ikke delt en pris på sit nye headset endnu. 

Læs også: Test: HTC Vive er et kig ind i en ubeskrivelig og skræmmende fremtid - men den koster kassen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere