Artikel top billede

Derfor gik dansk mobilproducent konkurs blot et år efter lanceringen: Kritisk aftale med investor slog fejl

Et to-cifret millionbeløb skulle have reddet ID2ME fra konkurs, men investerings-planerne slog fejl.

Den danske mobilproducent ID2ME gik konkurs på grund at fejlslået investor-sats, erfarer Computerworld.

Selskabet blev erklæret konkurs 16. februar godt et år efter, at det lancerede den Android-baserede smartphone, ID1. 

Det kan du læse mere om her: Drejer nøglen om: Selskab bag dansk smartphone konkurs

I selskabets seneste - og eneste - årsregnskab lød det da også, at selskabets drift ville være 'afhængig af kapital fra eksisterende investorer eller fra andre.'

ID1 nåede aldrig frem til et gennembrud på det danske marked, og selskabet var derfor i gang med at forsøge sig i Tyskland og Sverige, men manglede altså kapital.

Ifølge Computerworlds oplysninger var ID2ME tæt på at lande den nødvendige kapital. Men aftalen om tilførsel på et to-cifret million-beløb fra en mulig investor endte angiveligt alligevel med at falde til jorden i sidste øjeblik.

Computerworld erfarer, at ID2ME fik lovning på kapitaltilførslen, men at selskabet efterfølgende og inden kontraktens underskrivelse pludselig ikke kunne få kontakt med den pågældende investor, der var som sunket i jorden.

Det skete efter, at den pågældende investor havde overført en lille del af beløbet som bevis på sin seriøsitet omkring investeringen.

Angiveligt forsøgte ID2ME over flere uger at få kontakt med investoren, men oplevede, at investorens telefonummer ikke længere var aktivt, ligesom forbindelser tæt på investoren oplyste, at heller ikke de vidste, hvor vedkommende opholdt sig.

Disse begivenheder fandt sted i efteråret 2016.

I de efterfølgende måneder forsøgte de ledende personer i ID2ME, heriblandt selskabets ejer og direktør, Christina Agger, at skaffe den fornødne kapital, men forgæves.

I en notits i Statstidende fremgår det nu, at selskabet er under konkursbehandling.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med ID2Mes direktør, Christina Agger, og ID2ME's tidligere bestyrelsesformand, René Ogrocki, ønsker ikke at kommentere på konkursen.

ID2ME var indtil konkursen ejet af Christina Aggers holding-selskab, Agger Electronic Holdning Aps, samt LKM Eno Invest ApS ejet af Lisbeth Enø Larsen, hvor sidstnævnte havde en oplyst ejerandel på mellem 15 procent og 20 procent, mens Agger Electronic Holdning ifølge det oplyste sad på en ejerandel på mellem '67 procent til 90 procent.'

Ved sidste regnskab stod ID2ME ellers med et overskud på en halv million kroner og en egenkapital på 4,4 millioner kroner, men selskabets aktiver bestod alene af tilgodehavender på næsten 12 millioner kroner.

Derfor var der brug for ny kapital udefra.

Læs også: 

Drejer nøglen om: Selskab bag dansk smartphone konkurs

Efter 14 måneder og 10 millioner kroner: Sådan opstod ideen til ny dansk smartphone




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere