Artikel top billede

Så meget spenderer en iPhone-bruger årligt på apps

App-forbruget er i stigning på amerikanske iPhones, hvor sidste års helt store spilledille Pokémon Go sætter sit præg på forbruget.

Apps var det helt store, da iPhone-telefonen fik debut for knap 10 år siden.

Nu kunne smartphone-brugere hente dedikerede applikationer til afvikling på telefonen frem for at skulle fedte med hjemmesider, der dengang i 2007 sjældent var optimerede til mobilbrug.

Dataanalysevirksomheden Sensor Tower har for 2016 opgjort forbruget på betalingsapps i iPhone-butikken, og det udgjorde sidste år i gennemsnit 40 dollar (283 kroner) per amerikanske iPhone-bruger.

Det er en stigning på fem dollar i forhold til 2015.

Læs også: Se listen med de mest downloadede apps i 2016: Skovler både brugere og penge ind

Pokémon Go-effekten

Den helt store indtjeningskilde i Apples app-butik er spil, som gennemsnitsbrugeren sidste år spenderede 27 ud af de 40 app-dollar på.

Også selvom gennemsnits-iPhone-brugeren i 2016 havde 0,6 færre spil installeret på Apple-telefonen i forhold til 2015.

Sidste års store spil-succes, Pokémon Go, har uden tvivl været med til at hæve gennemsnitsindtjeningen per iPhone-bruger.

Læs også: App Store sætter ny rekord: Pokemon Go en særdeles lukrativ forretning for Apple

Underholdningen vokser

Samtidig er underholdningskategorien også i vækst. Det sker blandt andet efter, at en tjeneste som Netflix er blevet registreret i Apples App Store i slutningen af 2015.

Underholdningskategorien oplevede mellem 2015 og 2016 en vækst på 130 procent, eller et gennemsnitsløft fra en dollar per bruger til 2,3 dollar per bruger sidste år.

Sensor Towers app-undersøgelse er baseret på omkring 132 millioner amerikanske iPhones.

Data stammer fra selskabets egen intelligence-platform og databanken hos forbruger-analysevirksomheden CIRP, skriver Sensor Tower på sin hjemmeside.

Læs også:
Noget stort er under opsejling i Googles Play-butik: Gør klar til at masse-slette apps

Drop salg af apps: Her er der flest penge at hente for app-udviklerne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer