Artikel top billede

Verdenskendt internet-pirat skal udleveres til USA: Risikerer 20 år bag tremmer

Den omstridte it-iværksætter Kim Dotcom kan udleveres til retsforfølgelse i USA, har den new zealandske højesteret bestemt. Kim Dotcom kalder sagen for politisk, inden han risikerer 20 år i amerikansk fængsel.

Den omstridte finsk-tyske internet-iværksætter Kim Dotcom er klar til udlevering til USA, hvor han er sigtet for flere overtrædelser af copyright-lovgivningen i sit selskab Megaupload.

Det skriver det australske nyhedssite 9news.

Muligheden for udlevering til retsforfølgelse i USA er en kendsgerning, efter en højesteretsdom i Kim Dotcoms nuværende opholdsland New Zealand har stadfæstet en tidligere dom om udleveringen til USA af den omstridte it-iværksætter og tre af hans samarbejdspartnere.

USA har forsøgt at få de fire folk bag Megaupload udleveret til retsforfølgelse siden 2012.

Læs også: Kim Dotcom: Piratgangster eller frihedskæmper?

Vil ikke til USA

Kim Dotcoms juridiske hjælpere har appelleret dommen om mulig udlevering til USA.

Udleveringen har Kim Dotcom og de resterende folk fra Megaupload været imod, da det juridiske hold fastholder, at det ikke er kriminelt at sende og modtage ophavsretsligt beskyttet indhold på New Zealand over nettet.

Kim Dotcom er selv faret i blækhuset på Twitter, hvor han blandt andet kalder åbningen for udleveringen til USA for 'en politisk sag'.

Her spørger han retorisk, om han nu skal dømmes efter den muslimske sharia-lovgivning, da han ikke mener, han har gjort eller gør noget forkert.

"Jeg bliver ikke længere udleveret for brud på copyright-lovgivningen, den sag har vi jo vundet," tweeter den kontroversielle it-iværksætter med tidligere domme for blandt andet spionage og insider-handel bag sig.

"Nu står jeg så til at blive udleveret for brud på en lov, som ikke engang gælder," tweeter han videre.

Står til 20 års fængsel

I USA står han anklaget for 13 forseelser, der blandt inkluderer brud på ophavsretten, pengehvidvask og pengeafpresning.

Den britiske avis The Guardian skriver, at Kim Dotcom kan få 20 års fængsel, hvis han dømmes skyldig i brud på copyrightlovgivningen.

Avisen nævner også, at myndigheder tidligere har anslået, at Megaupload fra 2005 har kostet copyright-indehavere fra film- og musikindustrien mere end en milliard kroner.

Du kan læse mere om Kim Dotcom her:
Sådan vil Kim Dotcom hævne sig på musikbranchen

Kim Dotcom: Nyt Megaupload vil ændre verden

Mega-kontroversiel net-mogul stifter sit eget internet-parti




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere