Artikel top billede

Pirat-politi kaster håndklædet i ringen efter nyttesløs bluff-kampagne mod film-pirater

Omstridt amerikansk anti-pirat-tiltag er blevet droppet, efter det ikke kunne stoppe filmpiraternes ulovligheder. Piratjægerne i Danmark overvejer nu samme metode, som faldt til jorden med et brag i USA.

Den amerikanske filmbranche MPAA og landets musik-brancheorganisation RIAA dropper deres omstridte piratjagt i det såkaldte six-strike-system.

Årsagen til, at piratjagten nu indstilles, er, at six strike-systemet med indbyggede straffe som sløvere internetforbindelser eller trusler om helt at blive pillet af nettet ved gentagende ulovlige download-forseelser, ikke virkede efter hensigten.

Rent faktisk virkede det så dårligt, at trods trusler om sanktioner til flere pirater, har de mest hårdføre bare fortsat deres ulovlige downloads uden konsekvenser.

Det skriver The Verge, som oplyser, at der i skrivende stund ikke er en erstatning for six-strike-lovgivningen på plads.

Lille stigning i pirateri

Six strike-systemet med det formelle navn Copyright Alert System fra 2013 har været et samarbejde mellem rettighedshavere, som MPAA og RIAA repræsenterer, og så de amerikanske internetudbydere.

Hos den amerikanske filmbranche erkender man, at systemet ikke virkede hensigten.

"Strukturen var simpelthen ikke sat op til at håndtere de mest hårdføre gentagelser af lovovertrædelsesproblemet," forklarer MPAA's hovedrådgiver Steven Fabrizio til The Verge.

Ved systemets begyndelse skortede det ellers ikke på påmindelser fra rettighedshaverne. Systemets administrative organisation har fortalt, at der i 2014 blev udsendt 1,3 millioner advarsler.

Siden er det blevet rapporteret fra andre filmproducent-foreninger, at der siden systemet blev introduceret for små fire år siden, er sket en lille stigning i antallet af filmpirater.

Bluffer danske anti-pirater?

I den danske andedam har rettighedshaverne en noget anden tilgang end (tomme) trusler med at skære folks internetforbindelser over eller sløve adgangen til nettet.

Her sender advokatfirmaer på vegne af klienter i primært filmbranchen breve ud til formodede filmpirater, som advokaterne ønsker at komme i kontakt med for at inddrive en bøde i form af et forlig for ulovlig download samt ændre piraternes adfærd.

En af disse advokater er Jeppe Brogaard Clausen fra Njord Law Firm. Han forklarer, at over 70 procent af de formodede danske filmpirater vender tilbage på skrivelserne. Han ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange der så også betaler det medfølgende forlig på 1.500 kroner fra Njord Law Firm.

"Det er meget glædeligt, at folk ikke længere smider brevene i skraldespanden, men i stedet indgår i en dialog med os. At over 70 procent vender tilbage er rigtig flot og kan på ingen måder tolkes som bluff fra vores side, som du spørger om," siger Jeppe Brogaard Clausen om den danske anti-pirat-brevmodel.

Overvejer at sløve pirat-forbindelsen

Han oplyser samtidig, at Rettighedsalliancen for nyligt har fortalt om, at der er en nedgang på syv procent i de danske pirat-aktiviteter, hvilket han også tolket som et glædeligt budskab.

Ikke desto mindre skal det tal længere ned, og her afviser Jeppe Brogaard Clausen ikke, at den danske brev-model kan suppleres af tættere samarbejde mellem rettighedshavere og teleselskaber.

"Hvis vi i de kommende år ikke oplever et større fald end de nævnte syv procent, kan man godt overveje, om brevmodellen er den rette vej at gå," siger Jeppe Brogaard Clausen.

"At sløve internet-forbindelsen hos dem, som vi ikke kan komme i dialog med, vil være et interessant skridt. Men der er vi ikke endnu," tilføjer han.

Læs også: 
Flere pirat-stævninger på vej i 2017: Sådan arbejder advokaterne bag tusindvis af pirat-trusselsbreve




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis