Artikel top billede

Nu kører Atea-retssagerne igen: Tidligere it-topfolk tiltalt for at have modtaget ulovlige gaver for tusindvis af kroner fra Atea

Den femte af de første 15 sager i bestikkelsessagen har til frifindelse, men fire yderligere sager finder sted den kommende måned. Disse gaver har de sigtede modtaget fra Atea

Den næste bølge af sager mod offentligt ansatte i den store bestikkelsessag er begyndt, og tirsdag blev den femte sag afsluttet med en frifindelse som resultat.

Den sigtede, en 53-årig tidligere DSB-ansat, havde modtaget et Samsung-fjernsyn til 20.000 kroner, men dog først efter sin fratrædelse hos DSB. Derfor var der ingen beviser for, at gaven fungerede som bestikkelse, vurderede rettenm.

Det kan du læse mere om her: Dom netop afsagt: Tidligere DSB-ansat frifundet i Atea-bestikkelsessag

Der er for tiden planlagt fire yderligere sager mod offentligt ansatte, der alle er sigtet efter straffelovens § 144, hvori det hedder, at 'den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.'

Læs også: Atea-mail afslører: Har på en måned foræret Apple-produkter for 76.000 kroner til offentligt ansatte som 'smørelse'

De kommende fire sager handler ifølge anklageskriftet, som Computerworld er i besiddelse af, om modtagelse af gaver fra Atea i form af store rabatter på fladskærme, iPad-tablet-computere samt gratis iPhones for næsten 55.000 kroner.

Retssag 1:
På anklagebænken er en tidligere ansat i Rigspolitiet, som ifølge anklageskriftet i 2012 uberettiget modtog modtaget en Apple iPad med etui til en værdi af 6.100 kroner fra Atea.

Atea var ligesom i de andre sager allerede leverandør af it-udstyr til Rigspolitiet.

Retssag 2

På anklagebænken er en tidligere konsulent i Udenrigsministeriets it-afdeling, som er sigtet for i 2011 at have modtaget en Samsung-fladskærm med en samlet værdi på 21.995 kroner fra Atea. Den sigtede skulle kun selv betale 8.750 kroner for skærmen.

Konsulenten har desuden ifølge anklageskriftet modtaget en Samsung-telefon til en værdi af 4.500 kroner, hvoraf konsulenten kun selv betalte 1.500 kroner. De store rabatter anses som "anden fordel" i forhold til straffelovens § 144.

Retssag 3

Den tiltalte arbejdede i 2012 i Rigspolitiets it-afdeling og modtog dengang et 46 tommer LED-fjernsyn og en Samsung Blueray-afspiller fra Atea med en samlet værdi på 29.000 kroner. Den tiltalte skulle selv kun betale 8.231 kroner.

Den tiltalte har desuden modtaget en iPhone 6 i 2014 til en værdi af 6.799 kroner.

Retssag 4

På anklagebænsen er en tidligere it-ansat i Udenrigsministeriet, som i 2012 modtog et Samsung 46 tommer LED-fjernsyn med en samlet værdi på 13.800 kroner. Den tiltalte skulle heraf selv betale blot 6.240 kroner.

Der er endnu ingen sager mod ansatte hos Atea, selv om flere er sigtede. Anklagemyndigheden forklarer, at behandlingen af bevisbyrden endnu ikke er færdiggjort.

Hvis du vil forstå hele Atea-sagen, kan du læse her: Forstå Atea-bestikkelsessagen: Det er der sket indtil nu - og det sker der i løbet af 2017

Læs også:

Tidligere indkøbschef i DSB om dom i bestikkelsesag: "Hvis man ryger i fængsel for at have modtaget iPads, er der mange i det offentlige, der bør være bekymrede"

Offentligt ansatte fundet skyldige i at have modtaget bestikkelse: To idømt fængselsstraffe




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis