Med udsigten til at EU's nye persondatafordring træder i kraft om halvandet år, er det de færreste offentlige og private virksomheder, der i 2017 kan undslå sig for at beskæftige sig indgående med, hvordan de håndterer persondata.
Det er også de færreste borgere, der kan undslå sig for at forholde sig til, hvordan de håndterer deres egne data.
De seneste år har budt på talrige eksempler på sjusk med persondatasikkerhed og sager, hvor danskere har fået problemer, fordi de er kommet til at dele personlige oplysninger med nogen, de ikke ønskede at dele dem med.
Flere undersøgelser viser da også, at danskerne både er bekymrede for deres privatliv og ikke ved, hvordan de beskytter sig, når de er online.
I rapporten IT-anvendelse i befolkningen (Danmarks Statistik 2016) kan man for eksempel læse, at 68 procent er meget eller noget bekymrede over, at deres online-aktiviteter bliver registreret for at kunne skræddersy reklamer.
Alligevel ændrer størstedelen af internetbrugerne ikke internet-indstillinger i browseren for at forhindre eller begrænse accept af cookies på for eksempel computeren.
Redskaber til at gribe de digitale muligheder
Kombinationen af en bekymret befolkning, der lever en stor del af deres liv online, men samtidig ikke ved, hvordan de beskytter data, kalder på en diskussion om, hvordan politikerne, civilsamfundet, den enkelte og erhvervslivet sikrer, at så mange danskere som muligt får redskaberne til at gribe de digitale muligheder og begå sig i det digitale samfund på en sikker måde.
EU's persondatafordring vil gøre en del for, at der bliver strammet op. Men er man fra politisk hold også villig til for eksempel at sikre, at unge i folkeskolen får kendskab til krypteringsteknologi?
Og er man på direktionsgangene parate gå længere end persondataforordningen og gøre persondatasikkerhed til en forretningsmulighed?
Denne type spørgsmål blive stadigt mere aktuelle.