Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Yousee ramt af domino-effekt fra nytårsaften: Nu er der nye fejl på tv i hele Danmark

En forkert fejlretning hos Yousee efter det store nedbrud nytårsaften har resulteret i ombytning af flere tv-kanaler. I øjeblikket er der over 100 fejl ude hos kunderne.

Yousee-nedbruddet 31. december få timer før dronningens nytårstale har nu afstedkommet, at der flere steder i Danmark er kuk i tv-planerne.

I skrivende stund viser Yousees driftsinformation, at der er 114 aktuelle fejl på bredbånd, tv eller telefoni.

Heraf er der meldt knap 60 fejl alene tirsdag.

Hovedparten af de 114 fejlmeldinger skyldes ifølge Yousee-kommunikationsmedarbejder Povl D. Rasmussen følgevirkninger af fejlrettelserne fra nedbruddet nytårsaften.

"Vores driftsinformation kan godt se voldsom ud, da der i visse tilfælde er tale om tre eller få husstande. Men vi har konstateret, at især Syddanmark er ramt, da der her vises TV 2 Lorry (for hovedstadsområdet, red.) i stedet for TV 2 Syd," forklarer han til Computerworld.

"Der er ved fejlretningen indsat en forkert indstilling, som har bevirket, at kunderne i Syddanmark i øjeblikket ikke har den rigtige tv-kanal," fortsætter han.

Den store fejlsøgning

Povl D. Rasmussen fortæller, at fejlene med de regionale tv-kanaler forventes udbedret længe før det angivne tidspunkt på Yousees driftsinformation, som i flere tilfælde er mandag 9. januar i næste uge.

"Vi har teknikere til stede i Sydjylland, hvor de er i gang med fejlsøgningen," lyder det fra Yousee-kommunikationsmedarbejderen.

Han forklarer, at også Østdanmark - herunder Bornholm - har haft de forkerte regionale kanaler, men at dette skulle være udbedret.

Fejlmeldingerne begyndte at vælte ind mandag morgen, hvorefter de er fortsat i en lind strøm i dag.

Der meldes fortsat om aktuelle fejl på så forskellige steder som Aalborg, Vestsjælland og på Silkeborg-egnen i Midtjylland.

Endnu er det uvist, hvorfor Yousees tv-signaler brød sammen nytårsaftensdag, hvilket altså nu har skabt et syndigt rod i flere Yousee-kunders tv-kanaler

Læs også:
YouSees kæmpe-nedbrud nytårsaften: Situationen kan være alvorlig




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere