Artikel top billede

Atea-kunder lagt ned af pludselig brandslukning i stort dansk datacenter

Det sagde "woof", da et brandslukningssystem ved et uheld blev aktiveret i et dansk datacenter. Flere Atea-kunder blev ramt af nedbrud og i et enkelt tilfælde også datatab.

En række Atea-kunder har været ramt af nedbrud, efter et brandslukningssystem ved en fejl blev udløst hos datacentervirksomheden Globalconnect, der huser et af Ateas datacentre. 
Marianne Horstmann, direktør for services og outsourcing hos Atea, ønsker ikke at sætte et præcist tal på, hvor mange Atea-kunder, der er berørte.

Hun oplyser dog, at der er tale om et mindre to-cifret antal kunder, hvor mailsystemer, hjemmesider og visse applikationer har været ramt af nedbruddet.

"Vi har fået gentableret mange af diskene i løbet af fredagen og over weekenden. I alt er der 30 personer, der har arbejdet på at udbedre skaderne i løbet af weekenden, og stort set alle kunder var i drift mandag morgen. Der er dog enkelte kunder, hvor vi har aftalt, at der er enkelte udbedringer, som godt kunne vente til den kommende uge," siger hun.

Marianne Horstmann oplyser dog, at hun har kendskab til en enkelt Atea-kunde, der har mistet data som følge af uheldet. 

"Men det er i et begrænset omfang, hvor de hos én kunde har oplevet, at nogle af deres brugere har mistet nogle mails. Dem arbejder vi øjeblikket på at hjælpe," siger hun.

Weekendens genopbygningsarbejde er sket i tæt samarbejde IBM og EMC, der er Ateas server- og storageleverandører.

Læs også: Opsang til dansk hosting-branche: Vi kan jo sagtens konkurrere med Amazon

Gas-udslip skyld i skader

Christian Holm Christensen, der er administrerende direktør for Globalconnect oplyser, at eventuelle skader er opstået som følge af den inergen-gas, som brandslukningssystemet udsender.  

"Inergen er ikke i selv skadeligt for serverne. Men der kan opstå problemer, fordi gasarten bliver udløst med et ekstremt højt tryk, der skal sikre, at en eventuel brand skal slukkes øjeblikkeligt. Når systemet bliver udløst, siger det bare 'woof," fortæller han.

Han forklarer desuden, at årsagen, til at systemet er blevet aktiveret, endnu er ukendt: 

"Det undersøger vi i øjeblikket, og før vi ved mere, ønsker jeg ikke at begynde at gætte på det," siger han.

Christian Holm Christensen oplyser, at alarmen indløb torsdag eftermiddag, og kunden - i dette tilfælde Atea - blev underrettet øjeblikkeligt. 

"Det er ikke noget, der sker hver dag. Og ligesom med alle andre incidents i vores datacenter tager vi det naturligvis meget alvorligt," siger han. 

Utilfredsstilende situation

Men uanset hvad årsagen til udløsningen af brandslukningssystemet er, understreger Marianne Horstmann, at det er en stærkt utilfredsstillende situation for Atea. 

"Det er klart, at vi regner med, at når vi huser vores datacenter i professionelt miljø, så forventer vi, at den her slags ikke kan ske.

Kan det få konsekvenser for jeres fremtidige samarbejde? 

"Vi har haft et rigtigt fint samarbejde med Globalconnect henover weekenden, og det er det vi har haft fokus på. Hvad det betyder for det fremtidige samarbejde, er noget, som vi må snakke om."

Læs også: 
Helt land mister internettet efter brand




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren