Fredagens aviser om it

Flere grunde til fyring af Oracle-chefer. Debitel Danmark ikke til salg. Computersalg stiger. Microsofts talentprogram skaber chefer.

Flere grunde til fyring af Oracle-chefer

Det var ikke kun et markedsføringstilskud på en million kroner til den islandske Oracle-distributør Skyrr, der kostede den tidligere direktør for Oracles danske forretning, Peter Perregaard, og salgsdirektør Jan Skelbæk deres job. De blev for nylig fyret, blandt andet fordi bilaget for markedsføringstilskuddet umiddelbart så ud til at mangle. Fyringen bliver dog også begrundet med, at de to har givet en fast rabat til en af selskabet største danske kunder to år frem i tiden, uden at kræve forhandling i hvert enkelt tilfælde, sådan som Oracle normalt forlanger. Jan Skelbæk bekræfter, at der er mere end et punkt i begrundelsen for hans fyring, men han betegner det andet forhold som en bagatel i forhold til tilskuddet til den islandske distributør. (Børsen)

Debitel Danmark ikke til salg

Debitel i Danmark er ikke til salg. Det fastslår Uwe Kolb fra Permira, som netop har købt mobilselskabet af Swisscom. Dermed er det svært at se, hvem svensk-finske Teliasonera skal købe i Danmark. Koncernchef Anders Igel vil gerne købe et mobilselskab for at styrke den danske forretning, men der er tilsyneladende ingen til salg, og Anders Igel afviser at gå efter TDC. (Børsen)

Computersalg stiger

Salget af computere stiger i hele verden. Analysefirmaet Gartner anslår, at der alene i år vil blive udskiftet 100 millioner pc'er, fordi de gamle modeller er blevet for langsomme til at køre de nye udgaver af Windows. Ifølge Gartner bliver der solgt 186 millioner pc'er i år. Herhjemme forventer analysefirmaet IDC en vækst på 12 procent i salget. Det giver dog ikke nødvendigvis pc-producenterne flere penge i kassen, fordi modellerne bliver billigere og billigere. (Berlingske Tidende)

Microsofts talentprogram skaber chefer

Fire ud af fem deltagere i Microsofts talentprogram, Talent XP, ender i chefstolen, når kurset er ovre. Talent XP har kørt i tre år, og Microsoft håndplukker hvert år 32 lederemner fra Norden og Irland, som kommer på kursus 15 arbejdsdage i løbet af et år. Her undervises de af Microsofts nordeuropæiske topchefer. (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere