Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Ticketmaster afslører: Vi bliver angrebet af billethaj-bots fem milliarder gange om året

Bots i billetkøen er et stigende problem i USA, som nu vil gøre robot-billethajerne ulovlige. Billet-selskabet Ticketmaster forklarer her, hvorfor Danmark fortsat er relativt forskånet for problemet.

Robotter på mission som billethajer er et stigende problem i USA, hvor de digitale væsener i stor stil opsnapper billetter, før mennesker kan nå at klikke på købsknappen.

Den amerikanske Kongres har derfor for nyligt vedtaget lovgivning om at fange og straffe bagmændene bag robotterne, som er sendt på nettet med penge på lommen for at storkøbe billetter.

De bot-købte billetter bliver især revet væk til meget attraktive forestillinger eller begivenheder, hvorefter de bliver solgt til overpris på lovlige videresalgssites.

Lovgivningen mod denne robot-praksis mangler endnu præsident Barack Obamas underskrift og endelige blåstempling, før bot-bagmændene kan straffes, skriver BBC

Mindre problem i Danmark

I Danmark opererer blandt andre det internationale billetkontor Ticketmaster, som i 2002 overtog det danske billetnet.dk.

Ticketmaster forklarer til Computerworld, at bot-problematikken især er et problem i USA og Storbritannien, som er to af de mest modne billetmarkeder.

Derimod er Danmark ifølge den internationale billetpusher relativt forskånet for robotter på billetmission.

"Der er bots, der forsøger at komme igennem til Ticketmaster i Danmark, men det er en meget lille del sammenlignet med USA. Da billet-videresalg med profit er forbudt i Danmark, vil ingen opnå nogen fordele ved at købe billetter på unfair vilkår," forklarer Ticketmaster i en mail til Computerworld. 

Fem milliarder bots om året

Ticketmaster afslører samtidigt, at robotter globalt angriber selskabets billetsites omkring fem milliarder gange årligt.

Denne konstante plage bliver bekæmpet med en række værktøjer.

"Vi kæmper hver dag mod bots, så billetterne kan blive tilgængelige for fans og for at gøre købsprocessen lettere. Vi investerer millioner af pund i teknologi og menneskelig moderingen til at identificere og blokere bots," lyder det fra Ticketmaster.

Udover menneskelige moderering oplyser billetselskabet, at der er flere teknologi-lag og data science i spil, når botterne skal stoppes ved billetlugen. 

Læs også:
I dag er kunstig intelligens og bots legetøj - men om få år er det blodigt alvor

Microsofts bot-guru vil udvikle en bot, der kan bestå Turing-testen: Om få år vil vi ikke kunne skelne bots fra mennesker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer