Artikel top billede

Microsoft forsøger sig igen med Windows på ARM-processorer - og denne gang ser det ud til at lykkes

Microsoft forsøger sig igen med Windows på ARM-processorer, men denne gang ser det ud til ikke at være et dødfødt projekt fra starten af.

Sidst Microsoft prøvede med Windows-systemet på de mobile og strømbesparende ARM-processorer, gik det ad hekkenfeldt til.  

Windows RT var en fiasko, der forvirrede forbrugerne ved at ligne et normalt Windows 8-system, men uden at kunne køre traditionelle Windows-programmer.  

Samtidig forlod producenterne hurtigt den synkende skude igen. 

Nu forsøger Microsoft endnu en gang, og i denne ombæring ser det noget lysere ud for it-giganten. 

Microsoft har ved selskabets WinHEC-konference i Shenzhen i Kina offentliggjort et samarbejde med chip-producenten Qualcomm, der står bag den yderst populære mobilprocessor Snapdragon.

Samarbejdet betyder, at Windows 10 på Qualcomms ARM-processorer kan emulere x86-instruktioner og dermed afvikle Win32-programmer på de mobile processorer. 

Kan køre Photoshop
Tanken med samarbejdet er at kunne udvikle billige, men tynde og strømbesparende Windows 10-enheder. 

Qualcomms Snapdragon-processorer kendes fra smartphones fra Samsung, LG, HTC, Alcatel og OnePlus.

Næsten alle store og mindre mobilproducenter har i dag udstyret sine smartphones med en processor fra Qualcomm. 

Samtidig er mobilprocessorer ved at være lige så kraftige som nogle af de mere traditionelle computer-processorer.

Eksempelvis er Apples iPhone 7's A10-processor hurtigere på flere områder end Intels lidt ældre i7-processor i den bedste Macbook Air. 

I forbindelse med konferencen i Shenzhen har Microsoft fremvist en video, hvor man kan se Windows 10 køre Word, Photoshop og World of Tanks på en Snapdragon 820-processor. Den samme processor sidder i HTC 10. 

Læs også: Først var forbrugerne helt vilde for at få Windows 10 - nu står Windows 10 pludselig i stampe

Det nye Microsoft/Qualcomm-samarbejde udvikles omkring den kommende Snapdragon 835-processor, der kan ses i smartphones i foråret 2017. 

Egentlige Windows-produkter med den nye processor forventes først at udkomme i slutningen af 2017. Den nye emulations-teknologi kan kun afvikle x86-programmer og ikke x64. 

Tid til en Surface Phone? 

Det er endnu uvist, hvor godt Win32-programmer vil fungere på de kommende Snapdragon-processorer, men samarbejdet åbner for nye spekulationer om kommende produkter fra Microsoft. 

Microsofts Continuum for Phones, der omdanner brugerfladen på en Windows-smartphone til et klassisk skrivebord på en monitor, vil formodentligt nu kunne afvikle Win32-programmer og dermed give platformen langt flere funktioner. 

Det åbner igen for tanken om en Surface Phone. Microsofts Windows-chef, Terry Myerson, har udtalt flere gange, at Microsoft har fokus på små mobile Windows 10-enheder, men at enheden kan ende med ikke at minde om en smartphone. 

Læs også: Nye business-funktioner på vej i Windows 10: Her er planerne for den næste store opdatering




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren