Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

Stor kapitalfond dropper muligt opkøb af TDC: Aktiekursen er styrtdykket

TDC's aktiekurs fortsætter sit fald, efter en stor amerikansk kapitalfond har trukket sig ud af forhandlinger om et muligt opkøb af selskabet.

TDC-aktionærer må kigge langt efter den gevinst, som mange ellers havde sat næsen op efter på baggrund af de langvarige rygter om, at den amerikanske kapitalfond Apollo var interesseret i at købe selskabet.

Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har Apollo nu nemlig trukket sig fra forhandlingerne med TDC på grund af uenighed om værdifastsættelsen af TDC.

Ifølge Bloomberg er det TDC, der har afvist Apollos tilbud.

Det fik torsdag og fredag i sidste uge TDC's aktiekurs til at dykke lodret ned med et brat fald på næsten syv procent.

Mandag morgen er aktien steget svagt til kurs 33,4 efter den i slutningen af september nåede efterårets top på kurs 40,13.

Der har tidligere været rygter fremme om, at også norske Telia har været interesseret i at købe TDC.

Disse planer så dog ud til at afgå endeligt ved døden i november, da Telia i stedet købte norske Phonero.

Det kan du læse mere om her: Telia køber norsk mobilfirma for milliarder: Planer om at købe TDC løber ud i sandet.

Dette opkøb kan meget vel have rokket ved den pris, som Apollo har været villig til at betale for TDC, da kapitalfonden i Telia kan have set en fremtidig køber.

Der var senest i sommer rygter om, at TDC var ved at blive solgt til Apollo, men dette afviste selskabet dog dengang, selv om selskabet erkendte, at det havde modtaget en 'særdeles foreløbig henvendelse' fra en bejler, som selskabet dog pænt havde takket nej til.

Det kan du læse mere om her: TDC skyder vildt salgsrygte ned: Vi bliver ikke solgt i denne omgang

Ifølge Bloomberg kan Apollo stadig være interesseret i TDC, men det vurderes for usandsynligt, at kapitalfonden vil fremsætte et nyt tilbud i den nærmeste fremtid.

Også andre kapitalfonde har angiveligt haft kig på TDC. De har dog alle vurderet, at selskabet for tiden er for dyrt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer