Artikel top billede

Nedturen er total: Swipp lukker og slukker helt om tre måneder

Alle medarbejdere hos mobilbetalingsløsningen Swipp er blevet opsagt.

Så gik den ikke længere for Swipp, som har orienteret sine erhvervskunder og privatbrugere om, at mobilbetalingsløsningen ikke længere kan benyttes efter 1. marts 2017.

Dermed har Swipp, ejet af 72 pengeinstitutter, efter en længere tids armlægning med Mobilepay fra Danske Bank valgt at lukke og opsige sine 24 medarbejdere og tre studentermedhjælpere.

Medarbejderne har i går onsdag fået besked om opsigelserne.

Mobilbetalings-app'en fortsætter med at blive holdt i luften frem til 28. februar af en håndfuld Swipp-folk, men der bliver ikke udviklet yderligere på løsningen.

Begyndelsen til enden

Mobilepay fik for nyligt tilgang af de 72 banker, som lancerede Swipp tilbage i sommeren 2013.

Swipp-lanceringen skete kort tid efter, at Danske Bank sendte sin Mobilepay i lommerne på danskerne.

I efteråret forlod først Nordea Swipp-samarbejdet, hvilket blev efterfulgt af Jyske Bank, hvorefter de resterende banker i Swipp hoppede over til Danske Banks mobilbetalingsløsning.

Det kan du læse mere om her: Samtlige danske banker dropper Swipp og går til MobilePay

Ny konkurrent i 2017

Dermed er alle danske banker nu på samme mobilbetalingsplatform, som oprindeligt var tanken tilbage i 2013, inden Danske Bank gik solo med Mobilepay.

Konkurrencen forventes derfor først og fremmest at komme fra det mobile Dankort, som Nets forventes at lancere i første kvartal til næste år.

Også udenlandske spillere som it-giganten Apple er klar til at lade iPhone-brugere betale med deres mobiler.

Det kan du læse mere om her: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne - du betaler med oplysninger

Frugtesløse forhandlinger

Computerworld erfarer, at der i sommers pågik forhandlinger om, at slå Swipp sammen med Mobilepay.

Nets deltog også i disse forhandlinger, som altså ikke førte til noget.

Derfor drejer Swipp nu endeligt nøglen om, efter en rum tid, hvor løsningen har været på vej i graven. 

Læs også:
Total nedtur: Swipp ligner mere og mere en fejltagelse i slow-motion

Swipp kan komme til at bane vejen for Apple Pays indtog i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere