Artikel top billede

Power og Elgiganten: Black Friday er en kæmpe succes - men vi tjener ikke penge på det

Black Friday blev skudt i gang natten til fredag, og allerede nu har salget sat rekord hos både Elgiganten og Power. Men ingen af de to giganter regner med, at dagen giver særlig mange penge i kassen

"Jeg kan fandeme love dig for, at Black Friday er en succes for Power."

Sådan lyder det fra Powers direktør, Jesper Boysen, efter en lang, men travl, Black Friday-nat. 

Power åbnede for sine Black Friday-tilbud klokken 00.00, og man var nervøs hos megabutikken. 

"Vi må indrømme, at vi holdt vejret, da vi ramte midnat. Sidste år gik vores hjemmeside ned i en periode, og det ville vi for alt i verden undgå i år. Vi har investeret stort i it, og det virkede, som det skulle," siger Jesper Boysen.

Han tilføjer, at der kun var ventetid ved tjek-ud-portalen, og at det har kostet cirka 96 kunder. 

Ifølge den svenske betalingskoncern Dibs Payment Service, der registrerer alle betalinger lige fra Dankort til Paypal, lå salget i den første time af dette års Black Friday næsten 30 procent højere end sidste år. 

"Det har været fantastisk indtil nu. Vi har allerede nu slået rekord på onlinesalget med et mangedoblet salg, og så er dagen ikke engang ovre endnu. I vores fysiske butikker ser vi salget være otte-doblet i forhold til en almindelig, god dag," siger Jesper Boysen fra Power. 

Læs også: Tag dig i agt for rabatfælder: Undgå at blive rippet på Black

Elgiganten: 300.000 besøgende i løbet af natten
Hos Power-konkurrenten Elgiganten er man også glad efter nattens Black Friday-start. 

"Vi har haft en voldsom trafik på elgiganten.dk med over 300.000 besøgende fra klokken 24:00 til klokken 08:00. Vores investeringer og forberedelse med vores it-systemer ser ud til at have båret frugt," siger Peder Stedal, direktør i Elgiganten. 

Elgigantens hjemmeside gik midlertidigt ned sidste år og havde lange responstider.

En grundig forberedelse og et hav af stresstests forebyggede dog, at der ifølge Elgiganten skete store problemer i år, hvor der ligesom hos Power kun var lidt forsinkelse ved tjek-ud-portalen. 

Det har været småting ifølge Elgiganten, og salget har også givet et rekordstort salg i løbet af natten. 

"Vi har allerede her til morgen slået sidste års Black Friday-rekord på online-salget. Her klokken 10 er der solgt for mere end 45 mio. kr. alene online på vores hjemmeside. Der var på et tidspunkt, hvor vi solgte fire Playstations i minuttet," siger Peder Stedal til Computerworld. 

Elgiganten har desuden solgt 1.400 bærbare computere og 1.800 fladskærme siden klokken slog 12 fredag nat. 

En stor del af Black Friday ser også ud til at have rykket online, ifølge FDIH's kommunikationschef, Henrik Theil.

"Dansk onlinehandel ser ud til allerede at være et pænt stykke over sidste år, hvor mange af vores medlemmer fortæller om fordobling og otte-doblinger af deres vanlige salg. Det helt store udsalgsræs ser ud til at være rykket online, hvor man kan sidde og handle hjemme fra stuen," siger Henrik Theil.

"Det er en tabsdag for os"

Men imens alle taler om store salgsrekorder og hundredetusindvis af besøgende, regner hverken Elgiganten eller Power med at tjene særlig mange penge på dagen. 

"Vi skaber ikke profit i dag. Vi ser det som en fødselsdagfest, hvor der bruges rigtig mange penge på selve festen. Det er en tabsdag målt på indtjening, men det skaber loyalitet, og vi får øget kundernes kendskab til os, og kunderne er jo derude alligevel," siger Jesper Boysen.

Det samme siger Elgiganten. Der har været køer med flere hundrede mennesker foran gigantens butikker, men det er mest til fordel for forbrugerne, mener Peder Stedal. 

"Det er ingen hemmelighed, at det er en kundedag. Det er ikke den dag, hvor vi som forretning tjener mange penge ind. Det har de seneste tre-fire år udviklet sig til at blive en kæmpe salgsdag, og kunderne vil jo have det," tilføjer Peder Stedal.

Begge kæder beretter, at der har været god ro og orden, da de fysiske butikker åbnede klokken 07.00.

Flere mindre butikker og mærker er kritiske over for dagen, som kaldes en usympatisk dag, hvor de store selskaber tryner de små.

Læs også: 

Køb dig glad i dag: Forbrug er motoren under al fremgang - og også din egen lykke

Nye danske data afslører: Her er de mest populære smartphones i Danmark




IT-JOB

Gorrissen Federspiel Advokatpartnerselskab

IT supporter

Unik System Design A/S

Marketing Manager

Netcompany A/S

Network Engineer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere