Artikel top billede

(Foto: scyther5 / scyther5)

Sikkerhedsfolk slår alarm: Sårbare CMS-plugins kan blive udnyttet til angreb i de kommende dage

Sårbare e-handels-plugins til Wordpress risikerer at blive udnyttet til angreb i de kommende dage, hvor der vil blive handlet ekstra store beløb på nettet på grund af Black Friday. Mange tusinde websider er i farezonen.

Open source CMS'et Wordpress er platform for millioner af hjemmesider verden over, og det menes, at Wordpress i dag driver hver fjerde hjemmeside på internettet. Læs mere om det her.

Men trods populariteten har Wordpress aldrig været nogen sikkerheds-duks, og nu er den gal igen.

Denne gang er det plugins, der er årsagen til balladen.

Sikkerhedsfirmaet Checkmark skriver i en rapport (PDF), at mange tusinde Wordpress-sider er i risiko for at blive angrebet her op til Black Friday og Cyber Monday - to af årets helt store handelsdage på internettet.

Det skyldes nogle af de plugins, der anvendes til e-handels-løsningerne. Alt for mange Wordpress-plugins er nemlig guf for de it-kriminelle.

Fandt alvorlige sårbarheder

Checkmark har i november undersøgt 12 forskellige plugins til e-handel på Wordpress-sider og har scannet dem for alvorlige sårbarheder.

"Ud af de 12 plugins, vi scanner, har vi opfanget high-risk-sårbarheder i mindst fire af dem," skriver Checkmark."

"Sikkerheds-tilstanden hos de scannede plugins er alarmerende, men da vi vil sikre, at organisationerne bag disse plugins har tid nok til at udbedre de fundne sårbarheder, vil detaljerne forblive anonyme for at holde vores resultater i overensstemmelse med ansvarlige offentliggørelser."

Sikkerhedsfirmaet oplyser blandt andet, at et af de undersøgte plugins indeholder tre sårbarheder, mens de øvrige tre plugins har en sårbarhed hver.

"Hvis de sårbarheder, vi har fundet indtil nu, blev udnyttet, ville brugerne på over 135.000 websider kunne opleve, at deres personlige data var truet af ondsindede parter eller cyberkriminelle."

"Mens de fleste af disse plugins opdateres med jævne mellemrum, kan vi ikke kommentere, om der findes patch-versioner, før vi har underrettet organisationerne bag disse plugins om, at de har en mulig åben dør for angreb."

Selve Wordpress har også problemer

Samtidig med denne type sårbarheder i Wordpress, advares der i disse dage fra flere sider også om, at Wordpress' opdateringsmekanismer ikke er sikre.

DK-Cert skriver i en orientering, at der er fundet sikkerhedshuller i den måde, WordPress opdaterer installationer på.

"Den grundlæggende sårbarhed består i, at opdateringerne ikke er signeret."

"Hvis en angriber kan få adgang til de centrale opdateringsservere og placere sine egne filer på den, kan vedkommende sprede skadelige filer til tusindvis af WordPress-baserede websteder," oplyser DK-Cert.

Læs også:

Heftig diskussion om open source-kode: App-firma anklages for rip-off og kode-tyveri

WordPress CMS-system står nu bag hver fjerde hjemmeside i verden

Joomla og Wordpress under angreb: Rammes af ransomware




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren