Artikel top billede

Ny app fra Microsoft: Vil give dig klar besked om malware med 'Windows Defender Hub'

I sidste uge fik Microsoft hård kritik for at skubbe for meget på med sikkerhedsløsningen Windows Defender i Windows 10. I denne uge lancerer Microsoft en ny app - Windows Defender Hub.

Det er kun få dage siden, at Eugene Kaspersky, stifter af og direktør i Kaspersky Lab, offentliggjorde et længere indlæg på nettet, hvor han i skarpe vendinger kritiserede Microsoft for med Windows Defender - det indbyggede sikkerhedsprodukt i Windows - at forvirre brugerne og skade konkurrencen.

"Vi mener, at Microsoft har udnyttet sin dominerende position på markedet for operativsystemer til at skabe konkurrencemæssige fordele for egne produkter,"
skrev Eugene Kaspersky.

Læs kritikken her: Sikkerhedsproducent raser: Microsoft forvirrer brugerne og skader konkurrencen med Windows Defender

"Virksomheden forsøger at prakke brugerne Defender på, hvilket ikke er en fordel, når man ser det ud fra at skulle beskytte en bruger mod cyberangreb," lød det blandt andet fra Eugene Kaspersky, der fremhævede, at Windows Defender ofte ikke klarer sig særligt godt i forskellige antivirus-test.

Her er Windows Defender Hub

Microsoft har endnu ikke reageret officielt på angrebet fra Kaspersky.

Til gengæld har Microsoft netop nu frigivet en ny app, Windows Defender Hub, til Windows 10, der formentlig ikke ligefrem får Eugene Kaspersky til at droppe sin kritik.

"Windows Defender Hub giver dig adgang til Windows Defender, så du let kan tjekke din beskyttelses-status eller scanne din enhed," lyder det blandt andet i beskrivelsen af den nye app i Microsofts app-butik.

"Windows Defender Hub giver dig også artikler fra Microsoft fra Microsoft om malware og vira og de nyeste sikkerheds-trends, selvom du anvender et andet antivirus-program," står der videre.

Windows Defender Hub, der netop er udkommet, fylder 9,66 MB og kan installeres på Windows 10.

Da Eugene Kaspersky i sidste uge kritiserede Microsoft for, at forsøge at udnytte sin dominerende position til at skade eksempelvis Kasperskys chancer på sikkerhedsmarkedet, gik kritikken blandt andet på Windows Defender alt for ofte tager over eller kommer med advarsler - også selvom brugeren har et andet antivirus-program.

Kaspersky forsøger derfor også, at få både EU og Rusland til at indlede sager mod Microsoft.

Læs mere her:

Sikkerhedsproducent raser: Microsoft forvirrer brugerne og skader konkurrencen med Windows Defender

Microsoft springer ud som sikkerhedsselskab: Derfor kan ny løsning få stor betydning

Microsoft advarer: Fupmagere på spil netop nu - sådan afslører du falsk Windows-besked




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel