Artikel top billede

Landsretten slår fast: Uber-chauffører bryder loven

Østre Landsret slår fast, at Uber-chauffører bryder taxiloven og dermed ikke må fungere som hyrevogne. Det skyldes blandt andet, chaufføreren og passagererne ikke har nogen anden tilknytning til hinanden end at de begge er brugere af Ubers app, fastlår retten.

Østre Landsret stadfæster den dom, der i sommer faldt i Københavns Byret, hvor seks Uber-chauffører blev idømt bøder på mellem 2.000 kroner og 6.000 for pirat-kørsel.

Det skete da landsretten fredag idømte en af Uber-chaufføerne en bøde på 6.000 kroner for at have kørt taxakørsel i personbil uden at have de nødvendige tilladelser.

Dommen er et hårdt slag for Uber, da den dermed slår fast, at tjenestens chauffører bryder loven, når de samler passagerer op.

Ikke samkørsel

Uber har argumenteret for, at tjenestens chauffører ikke udfører ulovlig taxakørsel, men lovlig samkørsel.

Samkørsel defineres dog som regel ved, at chaufførerne ikke må tjene på sin kørsel og samtidig selv skal have et kørselsbehov.

Læs også: Uber-chauffører dømt for piratkørsel

Men det har Østre Landsret vurderet ikke er tilfældet i den aktuelle sag.

Det fremgår af sagens domsresume. Her fremhæves det, at der i dommen er lagt vægt på, at chaufføreren og passagererne ikke har nogen anden tilknytning til hinanden end at de begge er brugere af Ubers app.

Samtidig har retten lagt vægt på, at betalingen for kørslerne overstiger de udgifter til eksempelvis benzin og olie, der er forbundet med kørslen.

Læs også: Uanset hvad retten kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

I en kommentar til nyhedsbureauet Ritzau oplyser Ubers talsmand Oliver Carra, at selskabet er skuffet over dommen og, at den dømte chauffør overvejer at anke sagen.

"Vores opfattelse er, at chaufføren overvejer at anke sagen, som han har ret til. Vi støtter ham i hans beslutning, uanset hvad han vælger at gøre - og vi støtter generelt chauffører i Danmark," oplyser Oliver Carra til Ritzau.

To år lang strid

Uber blev lanceret i Danmark i november 2014, og allerede få timer efter lanceringen blev tjenesten politianmeldt af Trafikstyrelsen for brud på taxiloven, og i maj 2015 blev der rejst sigtelse mod tjenesten. 

Den aktuelle sag drejer sig dog kun om spørgsmålet om, hvorvidt tjenestens chauffører bryder loven, og ikke hvorvidt tjenesten i sig selv er ulovlig.

Det er et spørgsmål, som der blandt andet skal tages stilling ved EU-Domstolen.

Læs også:
Sag kan trække ud i årevis: Ubers skæbne i Danmark kommer til at bygge på EU-sag

Anklager Uber for udspekuleret strategi i retten: Satser på spam og forhaling




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere