Sådan installerer du Googles bil-system, Android Auto, på din smartphone

Android Auto har indtil nu krævet en bil med indbygget computer med touchskærm for at kunne fungere. Nu kan du installere systemet på din Android-telefon og benytte den som bil-computer og navigations-system. Se her, hvordan du gør.

Efter en opdatering af Android Auto behøver Googles bil-system ikke længere en bil for at fungere, men kan i stedet vise det bevidst skrabede styresystem på din smartphone. 

Det betyder, at mange flere kan benytte Android som en bil-computer og navigationsystem.

Tidligere krævede det, at din bil havde en indbygget computer med touchskærm, og at systemet skulle understøtte Android Auto. 

Android Auto omdanner din smartphones Android-system til en forenklet brugerflade, og med stemmestyring og få tryk kan du få navigation med Google Maps og modtage beskeder, der læses højt, så du undgår at ende i grøften. 

Du kan desuden styre afspilning af Spotify, hvis du har tilsluttet din telefon med din bil via bluetooth. 

Android Auto har endnu ikke været tilgængeligt i Danmark, og det er det på sin vis heller ikke endnu. Du kan i hvert fald ikke hente appen via Googles app-butik, Play Store. 

Sådan installerer du Android Auto på en dansk telefon
I stedet skal du hente appen via APKMirror, en hjemmeside med AKP'er, Androids svar på exe-filer.

Inden du henter filen, skal du tillade installation af filer fra tredjepart, altså installation af apps, der ikke kommer fra Googles App-butik. Dette gør du i Indstillinger, Sikkerhed, "ukendte Kilder". Så snart du har flået fluebenet til, skal du gå ind på nedenstående link.

Her kan du hente Android Auto

Her skal du hente Android Auto. På vores Alcatel Icon 4 måtte vi hente den anden nyeste version (fra 7 nov.) før det virkede. 

Når du har hentet filen, installerer du den ved at trykke på notifikationen i notifikationsbjælken. Hvis ikke installationen lykkes, kan du prøve at hente en anden version af Android Auto. 

Så snart det er lykkes at hente og installere appen, bør du med det samme gå tilbage i indstillinger og slå app-installationer fra "ukendte kilder", fra igen. Så længe det felt er slået fra, er du langt hen ad vejen sikret mod malware på Android-platformen. 

Læs også: Googles Android-kode indtager din bil: Mød det nye Android Auto




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren