Svenskerne hos DICE er efterhånden blevet eksperter i, hvordan en Battlefield udgivelse skal føles, se ud, og ikke mindst præsentere sig selv. Lige fra første udgivelse i form af Battlefield 1942, og helt til Battlefield 4, så har spillene altid budt på store, åbne slagmarker, med intense kampe der skulle udkæmpes på disse arealer.
Det er første gang siden Vietnam-DLC'en til Battlefield: Bad Company 2, at Battlefield igen tager fat i historiske slag, frem for nutidens konflikter (og fremtidens - hvem husker ikke 2142?). Et forfriskende temavalg, da spilmarkedet efterhånden har bevæget sig væk fra fortidens historiske slag, og i stedet fokuserer på nu- og fremtidige scenarier.
Ganske vist har Battlefield, såvel som deres nærmeste konkurrenter, bevæget sig ud i "sci-fi territory", men det har stort set altid været koordineret - om det var med vilje eller ej - så friske temaer har sjældent været at finde de seneste år. Dette er bare én af grundene til, at Battlefield 1 ikke føles som de andre shooters i år, og med den velkendte Battlefield-formel i baggagen, så er det en ren fornøjelse at opleve skyttegravskrigene på nært hold.
Battlefield 1 er ikke længere bare en FPS med et stort multiplayer-fokus, og mangel på en værdig singleplayer kampagne. Næ nej, DICE har skam produceret en helstøbt oplevelse, der med en 6-7 timers intens kampagnedel, endelig kan byde på en solo-oplevelse, der kan hamle op med den ekstremt vanedannende, online multiplayer.
Kampagnen er en dyster, visuelt stimulerende, og ikke mindst ekstremt atmosfærisk oplevelse man giver sig i kast med. Fokus ligger på de allierede styrker i krigen, og deres rolle på de forskellige fronter, og selvom et udvidet fokus godt måtte have ligget på de historisk relevante franskmænd og russere, så er valget nok truffet ud fra et marketing-standpunkt - desværre.
For selvom de franske og russiske styrker spillede en yderst central rolle i det meste af krigen, så er de reserveret til fremtidig DLC. Træls.
Har man spillet de tidligere udgaver af Battlefield (Bad Company undtaget), så har man oftest oplevet en vandet kampagne (Battlefield 3) med halvhjernet AI (Battlefield 4), der knapt kunne præstere at strikke noget mindeværdigt sammen. Det har været sekundært til multiplayerdelen, men i denne omgang har piben fået en anden lyd.
Man kan næsten sige, at singleplayerdelen sagtens kan stå på egne ben, og endda tage spotlightet fra online-delen på mange måder.
DICE har strikket 5 kapitler sammen i en relativt kort oplevelse, der med sine 6-7 timers gameplay, både præsterer at røre spilleren, og samtidigt bringer en ekstremt intens krigsfølelse på bordet. Det kan godt være, at fjendernes AI ikke altid er skarpe i beslutningerne, men det kan man sagtens lægge bag sig. Helhedsoplevelsen er nemlig af den kaliber, der får en til at tænke "wow, det var godt fedt".
Netop den tanke kan overføres til hele spillet.
Første gang man kaster sig ud i en 32 vs 32 lobby i onlinedelen, og oplever de skiftende vejrforhold, de monstrøse køretøjer, og den evigt skiftende, tætpakkede frontlinje, så kan man ikke undgå at blive imponeret over detaljegraden.
Især når bygningerne i din vicinitet jævnes med jorden, når et bombefly tæppebomber dit skjulested i forsøget på at finde dig, og i samme ombæring skydes ned af den kæmpe Zeppeliner der er kommet din tabende faktion til undsætning.
Conquest, Rush, Domination og Team Deathmatch er alle - efterhånden - klassiske dele af Battlefields onlinedel. I denne omgang gøres de selskab af det frustrerende War Pigeons og geniale Operations.
Sidstnævnte er især nævneværdigt, da det bringer historiske slag helt tæt på spilleren, med video-narrativer før hver kamp, der lægger grundlaget for din faktions rolle (forsvar eller angreb) og sætter det i et større perspektiv til selve krigen som helhed. Man føler i Operations, at man virkelig er en del af krigen, og der nu skal kæmpes for frihed, ære og fædre- & moderlands kærlighed fra kontorstolens sikre rammer.
Battlefield 1 er et af de visuelt flotteste spiloplevelser jeg har haft - ikke bare i år, men i de sidste fem, mindst. Lydsiden er som altid sublim, og det visuelle er en nærmest virkelighedstro gengivelse af slagmarkerne i Monte Grappa, Sinai Desert m.fl.
Man kan ikke komme udenom det faktum, at DICE måske har leveret årets bedste AAA FPS, og på trods af en menu der er designet af praktikanter, små bugs der til tider dukker op, og de utallige gang man bliver nakket online, så er dette måske seriens bedste udgivelse siden Bad Company 2. Der er intet der slår synet af en Zeppelin der første gang gør sin entré på slagmarken, og efterfølgende skydes ned, efter 5 minutters koncentreret beskydning fra modstandernes hånd.
Er man til førstepersonsskydespil med karakter, og en solid onlinedel, der sagtens levere underholdning langt ind i 2017, så er Battlefield 1 en titel du må prøve.
Your move, Activision. Vi venter spændt på konkurrenten.
Læs også: Anmeldelse: Heroes & Generals er en gratis fornøjelse med danske rødder