Har I tænkt på, hvorfor dansk politi søger hyppigere i Europols forbryderdatabase end noget andet EU-land, trods vor liden størrelse? Svaret, der synes snublende nær, kan være, at det danske politi er på spanden, hvad angår egen it-støtte - egne systemer, egne apps, egne registre.
På spanden er måske for mildt et ord for situationen. Landets politibetjente og efterforskere er røvrendt. Ikke blot på grund af en elendig it-støtte, men også fordi der ifølge en konsulentrapport årligt spildes mellem 72 og 113 millioner kroner på grund af manglende digitalisering. Pr. dag udgør det et gennemsnitligt spild på en kvart million kroner hos et politi, hvis dagligdag i forvejen er hårdt presset af stress, sygdom, grænsekontrol og overarbejdspukkel.
Politiets allervigtigste hverdagssystem, Polsas til sagshåndtering, har rødder i 1980'erne og er så forældet, at det ikke kan understøtte digitaliseringen af arbejdsopgaverne. Det erkendes af Rigspolitiet selv, og de mange millioner årligt spildte kroner fremgik allerede i 2011 af en rapport, udarbejdet af Boston Consulting Group for Rigspolitiet.
Siden er der gået fem år, og dermed sandsynligvis spildt op imod en halv milliard kroner på papirnusseri, som et tidssvarende system ville have overflødiggjort.
Men der er stadig ingen erstatning for det dybt forældede system i sigte. Et system, hvor der stadig ikke kan søges på fritekst.
Et system, hvor der i dag ikke kan søges på tværs af politikredse, hvis der ikke allerede er faldet dom, og for ikke så lang tid siden kunne de ansatte ved politiet slet ikke søge uden for egen kreds.
Det er, hvad man byder landets betjente.
Men de kriminelle må være lykkelige. Også for, at støtten til politiet på farten er så elendig.
Betjentene har slet ikke de nødvendige informationer ved hånden via mobilen.
Men politikernes it-interesse ligger andetsteds (vel derfor også Justitsministeriets og Rigspolitiets).
På it i relation til terrorisme. På angsten, der skal skaffe flere penge til politiet, mere magt til efterretningsvæsenerne og flere stemmer til politikerne.
Hvis min udmelding synes for bombastisk, så læs blot resten af indlægget, og brug kommentarfeltet, hvis du stadig er af samme holdning. Men du bliver også ført til Nederlandene, så du kan se, hvilken enorm forskel der er på et politi, der bruger teknologi professionelt, og så det danske.
Kriminelle står bedre
It-støtten herhjemme er så dårlig, at det er vanskeligt at forstå for et land, der roses for det høje niveauet af digitalisering.
De professionelle forbrydere får udviklet bedre it, og selv småforbrydere kan hente splinternye effektive it-værktøjer på nettet.
Samtidig tudes vi borgere ørene fulde af, at terroristerne vinder, hvis ikke der købes ny, dyr teknologi til analyse af syndfloden af overvågningsdata gældende os alle (som skal opsamles af de stakkels netudbydere), og vi ser øget ønske om at indføre censur på nettet.
Selvfølgelig skal der være fokus på terrorisme, men at underprioritere kampen mod al anden kriminalitet?
I den officielle forklaring på Danmarks flittige brug af EU's forbryderregister findes intet om den dybt forældede it-støtte. Søgningerne er automatiseret, lyder forklaringen. Danske betjente søger per automatik på alle sager, "der kan have spor til udlandet", fortalte vicepolitiinspektør Henrik Emil Hörup, Rigspolitiet, til DR sidste år.
Alene i 2014 var det 71.000 gange, at dansk politi mente, der kunne være "spor til udlandet".
Nabolandet Sverige søgte kun i EU-forbryderregistret 1.200 gange, og det andet naboland Tyskland med de 82 millioner indbyggere søgte 63.000 gange, altså 8.000 gange færre end lille Danmark. Nederlandene, der har 17 millioner indbyggere, søgte 1.500 gange.
Kritisk sans
Der er noget, der ikke rimer, og det havde måske været på sin plads, om DR og andre medier havde spurgt ind hos udenlandske politimyndigheder.
Udøver kun Danmark rettidig omhu med sine 71.000 årlige søgninger?
Eller har de andre lande bare moderne it-støtte og fornuften til at efterforske målrettet i stedet for at skyde med kanoner - hver gang?
Nuvel. Vi kommer til at se nogle paniske krumspring frem mod maj 2017, hvor Danmark står til at ryge ud af Europol som følge af 2015-folkeafstemningen, der endte med et nej til afskaffelse af EU-retsforbeholdet. Slut også med søgning i forbryderregistret.
Rigspolitiet går jævnligt ud og advarer om konsekvensen af en Europol-exit, og formanden for Politiforbundet i Danmark, Claus Oxfeldt, bebuder "en katastrofe", hvis ikke Danmark forbliver fuldgyldigt medlem af Europol - en parallelaftale vil ifølge ham ikke en gang være tilstrækkelig.
Best Practice
Men der er masser af forhold, som dansk politi selv har og havde mulighed for at styre.
Jeg vender senere tilbage til det dybt forældede centrale system, Polsas, men vil først fokusere på den vigtige hjælp til politiet i marken.
Hos politiet i Nederlandene finder man en Best Practice, anerkendt som sådan også hos Europol.
Der råder politiet over en lang række værktøjer, der i høj grad er udviklet indenhus i samarbejde med universiteter, og der arbejdes blandt andet med udvikling af kunstig intelligens som hjælp i efterforskningen.
Det nederlandske politi har grundet sin store forståelse for teknologis muligheder og de betydningsfulde opgaver ingen problemer med at rekruttere dygtige it-folk.
Jeg selv kom på sporet af Nederlandenes avancerede it-brug, da jeg i foråret drog til Haag for at finde ud af, hvor meget Danmark går glip af, hvis vi forlader Europol.
Mit fokus var på Europols Computer Crime Centre og dets 80 medarbejdere, og de historier kan ses her og her.
Men jeg havde desuden meldt mig til en to-dages konference i Haag, afviklet i forlængelse af Europol-besøget.
FN var medarrangør, og fokus var på robotter og kunstig intelligens, også som en ny udfordring i relation til kriminalitet og krig.
I konferencelokalet fandt jeg et fællesskab med en blond kvinde fra det nederlandske politi.
Vi kedede os jævnligt. Konferencen viste sig desværre at være mest tilrettelagt for folk, der ikke vidste et dyt om emnerne.
Kvinden, politikommissær, cand.jur. Caroline Monster, står i spidsen for det nederlandske rigspolitis satsning på kunstig intelligens, og hun har i mange år været dybt involveret i, hvorledes politiet kan støttes bedst muligt med moderne teknologi.
Så hun og jeg lod frokostpausen trække ud, og emnet skifte til politi-it og ikke mindst it-støtten til politiet i marken.
Hjemme igen foreholdt jeg i juni Rigspolitiet, hvad Caroline Monsters havde oplyst, for at sammenholde, hvor langt Danmark er på samme områder.
De vigtigste registre i hånden
I Nederlandene har hver politibetjent længe haft hver sin smartphone og/eller en tablet med en del politi-apps.
De fire allermest brugte apps for betjente i marken er dem, der gør det muligt for politiet øjeblikkeligt at tjekke kørekort, nummerplader, strafferegistret samt Interpols wanted-liste.
I Danmark fortæller Rigspolitiet via sin kommunikationsafdeling følgende:
"Dansk Politi har foreløbig alene taget en intern app i anvendelse. Det angår en app, der muliggør sagsbehandling af indbrudssager på gerningsstedet. Der er lagt en plan for udvikling af yderligere interne app's. Den første nye app forventes at blive en "søge-app" i stil med den omtalte hollandske app. Søge-app'en er under udvikling og forventes i drift ultimo 2016."
Undervejs til gerningsstedet
Når der i Nederlandene modtages et 112-opkald, forsynes politiet, der er på vej til gerningsstedet, med relevante data - fra politiregistre og fra andre kilder, herunder de sociale medier.
Det er data om stedet og eventuelt særlige forhold ved stedet, inklusive hvis det karakteriseres af personer, der holdes øje med, og hvad der tidligere er sket i området.
Dermed er politibetjentene inden for et til fem minutter opdaterede, og det er oftest, inden de når frem.
Informationerne på de mobile enheder gør, at politiet føler sig på mere sikker grund, når de ankommer.
De ved, hvad de kan forvente, og dermed bliver det også lettere at træffe de nødvendige beslutninger, såsom arrestation af mulige mistænkte.
Politiet skal ikke retur til stationen for at få yderligere oplysninger og heller ikke hænge i "røret".
I Danmark? Svaret i juni lød således:
"Dansk Politi er ved at gennemføre et EU-udbud om indkøb af en analyseplatform. Kontrakt forventes indgået i Q4 2016 og en "grundpakke" forventes ibrugtaget medio 2017. Analyseplatformen vil løbende blive udbygget gennem de følgende år. En dybdegående understøttelse af "analytisk patruljering" ligger i pipeline som en af de første udbygninger af grundpakken.
Dansk Politi vil således i løbet af halvandet til to år i fuldt omfang være på omgangshøjde med hollandsk politi, men vil allerede fra sommeren 2016 i et vist omfang kunne agere som beskrevet."
Ajourføring af det lokale politi
I Nederlandene udsendes fra centralt hold et døgnoverblik over, hvad der er sket lokalt, til de lokale politifolks mobile enheder.
Overblikket rummer information om, hvem der er arresteret i området, og hvad der er anmeldt og rapporteret.
Det betyder, at en del politifolk ikke længere behøver at møde ind på politistationen ved dagens begyndelse for at orientere sig.
De kan orientere sig hjemmefra og straks drage i felten. Tid og transport spares.
I Danmark fortæller Rigspolitiet følgende:
"Der har gennem nogle år været arbejdet på optimering af briefingssituationen i relation til det patruljerende personale. Der er som led i arbejdet med udmøntningen af den nye flerårs-aftale sat yderligere fokus på emnet.
Dansk Politi vil således formentlig i løbet af forholdsvis kort tid have en praksis, der er sammenlignelig med den hollandske."
Robotassistancen
I Nederlandene begyndte man for 10 år siden at eksperimentere med robotter, der sendes ind på gerningsstedet, når forbrydelsen sker i "lukkede" områder, såsom i boliger og i virksomheder.
I dag er robotten ofte den første "person", der sendes ind for at dokumentere situationen, før politiet selv går ind og påvirker gerningsstedet med spor m.v.
Robotten, der er en slags kasse på hjul, tager 360 graders videoer og har sensorer, der tester for, om der måtte være farlige stoffer i lokalet, så politifolkene kan tage deres forholdsregler.
Udendørs bruges smådroner med kameraer o.l. kun undtagelsesvist, da droneregler i Nederlandene er meget strenge af hensyn til sikkerheden.
I Danmark?
"Dansk politi bruger ikke for nuværende robotter som den hollandske, men har indført droner som et muligt redskab til at kunne få overblik over gerningssteder."
Konklusion? Fugle på taget i Danmark, ikke i hånden. Og tidsplaner, som politiet ikke ligefrem at berømt for at overholde.
Jeg forsøgte efterfølgende at få udtalelser direkte fra politifolk om situationen, men forgæves. Ingen ønskede at udtale sig.
Grotesk forhistorie
Det er både uforståeligt og uforsvarligt, hvad Rigspolitiet og dets boss, Justitsministeriet, byder de i forvejen hårdt belastede betjente og andre efterforskere.
Polsas-systemet til sagshåndtering blev udtænkt i 1980'erne og 1990'erne, lang tid før borgere og kriminelle kom på nettet.
Det blev taget i brug i 1997, og det er, i lappet tilstand, hvad landets politibetjente har som nøglesystemet.
Et system, der ifølge en udtalelse fra Rigspolitiet selv i 2013 ikke understøtter "digitalisering af vores arbejdsgange i politiet eller i forhold til andre myndigheder".
Et moderne system, Polsag, der skulle have erstattet Polsas, blev skrottet i 2012 efter at have vist sig ubrugeligt i den politikreds, der testede det.
Prisen for fiaskoen lød på 535 millioner kroner.
Projektet, der dernæst skulle redde politiet ud af it-moradset, hed Polaris. Det skulle tages i brug i 2017. Det blev imidlertid standset i 2015, hvor indkøbsfasen ikke en gang var påbegyndt, fortæller Computerworld.
En politisk styret prioritering var slået igennem. I politiets eget fagblad Dansk Politi kunne man for et års tid siden læse, hvad der var sket:
"Der er opstået en ny situation efter terrorhændelserne i februar. Det medførte blandt andet, at Rigspolitiet via et aktstykke har fået midler til at indkøbe en ny national analyseplatform, Polintel. Implementeringen af dette system haster mere end Polaris," siger John Vestergaard (på det tidspunkt fungerende direktør i Rigspolitiets Koncern IT).
Altså. En politisk styret bevilling til Rigspolitiet vedrørende terrorister, gør at en alt for længe tiltrængt forbedring politiets daglige it-værktøjer lægges død.
Daglig spildtid og molbohistorie
Nogle få måneder før kunne man ellers i samme fagblad læse en sønderlemmende kritik af it-systemerne. De blev betegnet som kviksand under hele organisationen, kviksand, der suger tid og er dybt frustrerende.
Ifølge Dansk Politi bruger hver politi-medarbejder i gennemsnit 45 minutter dagligt på at løse problemer forårsaget af de dårlige it-systemer.
Molbohistorien skal også fortælles igen.
Den berømte om, at når en borger selv indgiver en anmeldelse om et cykeltyveri via nettet, så skal politiet printe den ud, og indtaste anmeldelsens data i et andet system.
Den historie var i 2015 stadig hverdag for politiet, og ifølge en rapport fra Boston Consulting Group koster den alene 20 millioner kroner i spildt tid årligt.
Udprintningen fulgt af genindtastning har stået på i mindst fem år, og har altså kostet omkring 100 millioner kroner foreløbig. Pssst - lige ud af vinduet.
Men den overføring fra ét system til et andet? Jeg vil skyde på, en ferm udvikler i samarbejde med et par betjente havde klaret opgaven på et par uger - inklusive test.
Er der noget i Rigspolitiets ejendommelig samspil med it-leverandøren CSC, der forhindrer noget sådant? Er det manglen på 20. år af systemdokumentation fra CSCs side, der forhindrer det?
Oveni kan så lægges det daglige pres, som betjentene udsættes for. Ifølge Computerworld spilder de hver dag omkring 45 minutter på grund af it-bøvl.
Mon nogen har regnet på, hvor mange mandeår, der går tabt (der er vist omkring 11.000 i politiet).
Stakkels politi, stakkels borger med behov for hjælp, stakkels skatteydere. Millionerne og timerne fosser ud dag efter dag til ingen nytte, mens overarbejdstimerne hober sig op.
Christiansborg udenfor
Flertallet af politikerne på Christiansborg synes at være ligeglade, eller måske fortrænger de de barske realiteter.
Det kan virke, som om de tror, at får de borgerne til kun at se på terrorister, og lover de borgerne beskyttelse mod terrorister, så er stemmerne sikret.
Pyt med spildet af hundrede millioner kroner om året.
Pyt med belastningen af betjentene. Pyt med, at voldsmænd, indbrudstyve og andre kriminelle har frit spil på tværs af kredse, så længe der ikke er faldet dom.
Nu er der igen skruet op for terrorsnakken fra Søren Pinds side og dermed igen for planer om en så dybgående overvågning af alle på nettet, at DDRs overvintrede fans må juble.
Og imens har støttepartiet Dansk Folkeparti våde drømme om at få indført et register med DNA for os alle og et register med fingeraftryk for os alle.
Dårlig strategi
Jeg kan kun anbefale Søren Pind & Co et besøg hos Rigspolitiet i Nederlandene, hos Europol samt muligvis også hos PETs tidligere, nu så udskældte chef Jakob Scharf. Så kan de blive klogere på, hvordan man med teknologi og data mest effektivt spænder ben for terrorister og kriminelle, og det er ikke ved at ophobe enorme mængder af overvågningsdata om alt og alle. Noget forenklet kan det udtrykkes således: Nålen i høstakken bliver ikke større af massiv overvågning. Kun høstakken. Uanset, hvor mange millioner man spenderer på indkøb af avanceret analysesoftware til Big Data.
Der er noget grundlæggende galt, når Danmark søger 10 gange mere pr. indbygger i EU's forbryderdatabase. Alene at automatisere en sådan søgning tyder derpå, men det er måske en slags "cover you ass"?
Forestil dig så hvad der sker, hvis flertallet en dag får indført, at alle i Danmark skal indgå i et DNA-register og et fingeraftryksregister. Endnu en automatisering af tjek? Et tjek så ingen kan klandre politiet for ikke at have gjort nok (så husk nu cykellygten, hvis du ikke vil risikere at ende som "false positive" i sammenhæng med en terrormistanke).
Hvorfor finder Danmarks hårdt belastede politifolk sig i den nedprioritering af it-ressourcer, der rammer så hårdt i det daglige? Hvorfor prioriterer politiets ledelse og Justitsministeriet, som de gør?
"Vi udviser handlekraft!".
Jawohl. Men ingen resultater, og masser af spild af skattekroner.
Læs også:
Så ringe er politiets it-systemer: Ansatte spilder 45 minutter om dagen på it-bøvl
Rigspolitiet har ikke sendt CSC-opgaver i udbud i årevis: System-dokumentation mangler på 19. år
Total tavshed fra Rigspolitiet og CSC om manglende udbud: Her er Computerworlds spørgsmål
Overblik: Sådan kørte Polsag helt af sporet
Hård tid venter: Her er de vigtigste opgaver for Rigspolitiets nye CIO
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.