Tirsdag aften præsenterede Google den næste udgave af virksomhedens populære tv-gadget, Chromecast.
Den nye udgave, Chromecast Ultra, udmærker sig ved at understøtte 4K og HDR, der kan sikre dig en uforlignelig billedkvalitet, hvis du ellers har et tv, der understøtter det.
Chromecast Ultra ventes at komme til Danmark i løbet af november, og ifølge Google kommer den til at koste 630 danske kroner.
Højere pris
Det er knap dobbelt så meget som den eksisterende Chromecast, der i dag kan erhverves for 320 kroner.
Udover at understøtte 4K er den nye Chromecast også blevet hurtigere. Google oplyser, at den er 1,8 gange hurtigere end den eksisterende Chromecast.
Læs også: Fem streaming-gadgets som kan gøre dit fjernsyn ekstra smart
Populær løsning
Googles Chromecast-løsning nyder stor popularitet, fordi det er en en relativ simpel og billig metode til at streame indhold fra din telefon til dit tv.
Løsningen understøttes i dag af populære tjenester som blandt andet af Netflix, Yousee, Viaplay, DR.dk TV2 Play
Tidligere på året anmeldte Computerworld den nuværende udgave af Chromecast, og vores anmelder honorerede den med fem ud af seks stjerner. Blandt andet fordi den er både brugervenlig og har en lav pris.
Læs vores anmeldelse her:
Test: Den nye Chromecast byder på få nyheder, men er stadig alle pengene værd