Artikel top billede

Nu gør Apple som Microsoft: Nyt styresystem tvangs-downloades automatisk på din Mac-computer

Apples nye macOS Sierra downloades helt automatisk til millioner af Mac-computere verden over.

Det er kommet på mode blandt de store it-giganter at sikre, at kunderne får deres grej opdateret til det nyeste styresystem - også selvom brugerne ikke selv gør en aktiv indsats for det.

Det er den model, vi har set over det seneste år hos Microsoft, der i dén grad har pushet Windows 10 ud til brugerne og sørget for at få maskinerne opgraderet til nyeste Windows-version, hvis brugerne ikke selv tager initiativ til det.

Nu er Apple klar til at tage samme fremgangsmåde i brug i forbindelse med styresystemet macOS Sierra, der blev frigivet som gratis download for nogle uger siden.

Konkret sker der det, at brugernes Mac-computere henter Sierra-styresystemet, hvis man har automatiske opdateringer slået til.

Det skriver The Loop.

De 'automatiske opdateringer', som de fleste brugere tænker på, når de slår denne funktion til, vil dog nok typisk være sikkerhedsopdateringer og lignende - og ikke ligefrem et helt nyt styresystem.

Når det alligevel giver god mening med en automatisk download af Sierra, skyldes det ikke mindst, at styresystemet er gratis, og at Sierra - ny version eller ej - ikke er voldsomt meget anderledes end forgængeren, El Capitan.

Der er snarere tale om en række mindre forbedringer i styresystemet, lidt bedre sikkerhed og nogle nye interessante funktioner - det kan du læse mere om her.

The Loop skriver dog også, at Sierra kun vil blive downloadet automatisk, men ikke også installeret. I stedet vil brugerne få besked om, at styresystemet nu er klar til at blive installeret.

Mon ikke den proces uanset hvad vil øge antallet af brugere med Sierra ganske markant?

Går væk fra OS X

Apple præsenterede det nye styresystem i juni på WWDC-konferencen, og det blev dengang også annonceret, at selskabet med Sierra stopper med OS X-navngivningen og i stedet går over til macOS, hvor Sierra bliver første version.

Sierra bliver det 13. styresystem til Mac, hvis man tæller hele rækken af Mac-styresystemer med, og Sierra afløser El Capitan fra efteråret 2015.

Alle Mac-computere, der blev lanceret ultimo 2009 eller senere, får adgang til macOS Sierra.

Det drejer sig konkret om:

- MacBook (ultimo 2009 eller nyere).
- MacBook Pro (medio 2010 eller nyere).
- MacBook Air (ultimo 2010 eller nyere).
- Mac mini (medio 2010 eller nyere).
- iMac (ultimo 2009 eller nyere).
- Mac Pro (medio 2010 eller nyere).

Læs også:

Gør din Mac klar til spritnyt styresystem: Sierra kommer som gratis download om få dage

Apple frigiver iOS 10: Nu kommer kæmpe-opdateringen til din iPhone og iPad

Apples nye Mac-styresystem tager form: Det kan du vente dig af Sierra




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere