Kæmpe it-forskerpark i Århus

Århus Udviklingspark fusionerer med den kommende it-forskerpark Katrinebjerg. Resultatet bliver en forsknings- og udviklingspark, der er dobbelt så stor som udviklingsparken i dag, og som skal rumme både almindelige og forsknings-baserede it-virksomheder.

Om et par år skal 67 århusianske virksomheder, hovedsageligt inden for it, holde flyttedag. De bor alle i udviklingsparken i Viby i den sydlige del af den jyske hovedby, og den fusionerer med den kommende it-forskerpark på Katrinebjerg i den nordlige del af byen.

It-forskerparken bliver dobbelt så stor som den nuværende udviklingspark, og den skal rumme flere typer af virksomheder.

I dag huser udviklingsparken små selskaber, som alle har en forretningsmæssig indgang til deres virksomhed.

Forskerparken skal derimod hovedsageligt rumme virksomheder, som udspringer af it-uddannelser på Aarhus Universitet, og som bliver stiftet af forskere.

- Vi kan få de to måder at se verden på bragt tættere sammen. Mange af de gode ideer, som forskerne får, kommer aldrig eller meget langsomt ud over rampen. Mange af de produkter, som de virksomheder, der sidder her, har, kunne godt trænge til at få mere viden puttet ind i sig, siger direktør Hans Møller fra udviklingsparken. Han bliver også direktør for den kommende it-forskerpark.

Selskaberne bag de to parker fusionerer også. Bag udviklingsparken står ventureselskabet Incuba, der igen har Schouw & Co som den dominerende ejer. It-forskerparkens ejer er Aarhus Universitets ejendomsselskab.

Katrinebjerg er i dag kendt for sit Innovations Lab, der igen udspringer af foreningen Alexandra Instituttet. TDC-direktør Preben Mejer er den offentlige frontfigur inden for blandt andet pervasive computing, og Hans Møller har selv en fortid som direktør i TDC Internet. Han afviser dog, at TDC, der ellers også er med i Incuba, har noget med fusionen at gøre.

- Den er drevet af folkene fra universitetet, fastslår Hans Møller.

Når it-forskerparken står klar i 2006, udløber udviklingsparkens lejekontrakt med Coop om de nuværende lokaler under alle omstændigheder.

Udviklingsparkens egne ventureaktiviteter bliver flyttet op i moderselskabet Incuba.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere