Det er svært at beskrive, hvor godt Microsofts hologramvisende AR-briller, HoloLens, egentlig virker.
Men så er det heldigt, at man kan vise det i en video.
Herover ser du en video, hvor vi prøver Microsofts HoloLens for at vise, hvad produktet kan.
Vær opmærksom på, at hologrammerne er filmet med headsettets egne kameraer, og derfor ser hologrammerne ud om som, at de svæver oven på hænderne. Det gør de ikke, når du har brillerne på.
En hel computer
Microsofts HoloLens er en fuldt fungerende computer, der styres af en modificeret version af Windows 10. Derfor kan brillerne eksekvere alle Windows 10-apps, de såkaldte UWP-apps, hvilket du kan se i videoen. Her åbner vi Edge, Netflix og en app med hologrammer.
Derudover tilslutter vi mus og tastatur til headsettet, hvilket fungerer upåklageligt.
Da der ikke findes et egentligt "Skrivebord", som på en desktop, er der i princippet ikke noget maksantal af apps, du kan have åbne på én gang, så hvis du normalt fylder dit skrivebord med dusinvis af programmer og apps, kan du her sprede alle vinduerne ud over et større areal og ja... lade dem svæve omkring dit hoved.
Alle de UWP-apps åbnes og eksekveres fra den indbyggede computer i HoloLens, men til sidst i videoen går vi skridtet videre og bruger headsettet som thinclient til Microsofts Azure-sky og får adgang til et helt almindeligt Windows 10-skrivebord.
Faktisk er det en af verdens mest kraftfulde computere, vi forbinder til.
"Det er klart her, at jeg ser det største potentiale for HoloLens: At du kan tilslutte meget kraftfulde cloud-løsninger via den indbyggede Edge-browser, for at bruge headsettet som en rigtig computer," siger Thomas Poppelgaard, der er konsulent og arbejder med visual computing, AR og VR til virksomheder.
Se videoen øverst for at se, hvor godt det alt sammen fungerer.
Du kan desuden se videoen herunder, hvor Thomas Poppelgaard fortæller om, hvordan AR kan bringe merværdi til din virksomhed.
Læs også: Sådan fungerer Microsofts HoloLens: En billion beregninger i sekundet