Artikel top billede

Telenor Danmark fyrer 79 medarbejdere og lukker disse butikker med omgående virkning

Telenor Danmark har netop opsagt 79 medarbejdere og lukker samtidig fem butikker med omgående virkning.

Telenor Danmark har nu overstået dagens fyringsrunde.

Som vi skrev om tidligere på formiddagen, har Telenor været nødt til at afskedige medarbejdere på grund af selskabets situation her i Danmark, hvor det er under hårdt pres og har tabt betydelige summer i de seneste par år.

Telenor oplyser nu, at 79 medarbejdere i virksomheden opsiges, og fem butikker forskellige steder i landet samtidig lukkes.

"Ændringerne sker som et naturligt led i Telenors strategi om at øge virksomhedens effektivitet og blive en endnu mere strømlinet forretning i et presset telemarked," skriver selskabet i en pressemeddelelse.

"Reorganiseringen omfatter forskellige områder i virksomheden og er et led i Telenors løbende optimering af sin forretning."

Telenor oplyser til Computerworld, at selskabet efter reorganiseringen har omkring 1.730 fuldtidsansatte i Danmark. 

Derfor er det nødvendigt

Jesper Hansen, administrerende direktør i Telenor Danmark, udtaler samtidig:

"I et presset marked som det danske, har vi kontinuerligt behov for at kigge vores forretning efter i sømmene og tage hånd om vores udfordringer for at kunne blive så effektive og agile som muligt."

"Og som en del af den radikale transformation vi gennemgår, er der løbende behov for, at vi tilpasser vores organisation og ændrer på holdopstillingen for at kunne levere bedre."

"I nogen tilfælde betyder det desværre at det er nødvendigt at sige farvel til gode kollegaer."

Her lukker butikkerne

De fem butikker, der lukker, ligger i henholdsvis Randers, Hørsholm nord for København, Kongens Nytorv og Amager Centeret i København samt i City2 i Taastrup vest for København.

Det sker med øjeblikkelig virkning.

Efter ændringerne vil Telenor have 62 butikker i Danmark, oplyser selskabet.

"Alle ansatte i Telenor er blevet informeret om ændringerne i organisationen."

Telenors resultater

Telenor er ofte blevet udråbt til det selskab af de fire store danske teleselskaber, der har sværest ved at få resultaterne til at flaske sig.

Telenor Danmark endte i 2015 med et driftsresultat (EBITDA) på 591 millioner norske kroner i 2015, et betydeligt fald i forhold til 726 millioner i 2014.

Værre var det dog, at selskabet havde et tab på 2,5 milliarder norske kroner, omkring 1,9 milliarder danske kroner, for året samlet set.

Forklaringen var primært, at koncernen havde nedskrevet værdien af den danske forretning med 2,1 milliarder norske kroner - hvilket svarer til omkring 1,6 milliarder danske kroner.

"En turnaround-proces er sat i gang efter joint venture-snakken er trukket tilbage," skrev Telenor i årsregnskabet med henvisning til den planlagte fusion med Telia, der måtte droppes i efteråret.

Samtidig måtte Telenor meddele:

"Udsigterne på det danske telemarked forbliver udfordrende. Som en konsekvens af det har Group (koncernen, red.) revurderet værdien af Telenor Danmark med opdaterede indtjenings-forventninger."

Også i 2014 endte Telenors danske forretning ud med et underskud.

Læs også:

Fyringsrunde i Telenor i Danmark: Det pressede selskab må skille sig af med medarbejdere

Telenor hårdt udfordret i Danmark: Ender med dundrende milliardunderskud

Dansk teleindustri i krise: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere