Artikel top billede

Surface Pro-brugere kan ånde lettet op: Microsoft på vej med løsning på batteriproblem

De Surface Pro 3-brugere, der på det seneste har kæmpet med batteriproblemer, kan nu se frem fra en snarlig løsning på problemet fra Microsofts side.

De batteriproblemer i den uhyre populære Surface Pro 3, som vi skrev om for nogle uger siden, ser nu ud til snart at kunne blive løst.

Et betydeligt antal Surface Pro 3-brugere skrev i flere måneder om batteriproblemerne på Microsofts support-side, og Microsoft endte med at erkende problemet.

Nu er løsningen efter alt at dømme på vej, og den kommer i form af en softwareopdateringen, så det er altså ikke selve batteriet, den er gal med.

Det er kke helt uvæsentligt, da garantien er udløbet på mange af Surface Pro 3-maskinerne.

Læs om batteriproblemet: Microsoft erkender batteriproblem i Surface Pro

Microsoft-medarbejderen 'Greg' fra selskabets support-team skriver nu til de ramte Surface Pro 3-brugere via support-siden:

"Tak for jeres tålmodighed, mens vi har arbejdet os igennem detaljerne her. Vi kan nu bekræfte, at dette kapacitets-spørgsmål i Surface Pro 3 ikke er et hardware-problem, men kan adresseres med en software-opdatering."

"Vores team har arbejdet på - og tester nu - en opdatering, der vil adressere dette. Vi offentliggør opdateringen, så snart den har passeret vores kvalitetssikring."

"Lige nu bør du ikke overveje at skifte din enhed ud, da en opdatering er på vej," lyder beskeden videre fra Microsoft.

Batteritid kraftigt reduceret

De ramte Surface Pro-brugere har blandt andet oplevet, batteritiden på maskinen pludselig er skrumpet ind til blot en til to timer.

Da Computerworld testede Surface Pro 3 i 2014, kunne vi berette, at maskinen lå på omkring syv til otte timer i reel batteritid, så det er ikke så underligt, at mange brugere har oplevet det som noget af et problem med den drastisk forkortede batteritid.

Det er i øvrigt langt fra første gang, at batteridræn på populær elektronik viser sig at kunne løses med en softwareopdatering.

Ofte er problemerne såmænd også skabt via en ny - og ikke helt gennemtestet - softwareopdatering. Læs mere om den problemstilling her.

Læs også:

Microsoft erkender batteriproblem i Surface Pro: Sådan bliver det løst




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren