Artikel top billede

(Foto: istockphoto.com)

Danskernes smartphones bruger WiFi det meste af tiden: 3G og 4G får baghjul af WiFi

Trods massive investeringer i 3G- og 4G-netværk fra teleselskabernes side, er danskernes smartphones på WiFi det meste af tiden.

Danmark er blandt de lande i verden, hvor dækningen og hastighederne på 3G og 4G er bedst.

Sådan lyder konklusionen i en ny stor undersøgelse af mobil-situationen i 95 lande, hvor Danmark stryger (næsten) til tops på listen over landene med de bedste mobilnetværk. 

Læs mere om det her.

Men selvom 3G/4G-udbredelsen er meget markant her i Danmark, og selvom der i Danmark alene fra 2014 til 2015 skete en stigning på 85 procent i dataforbruget 3G/4G, så er det faktisk WiFi, der er den dominerende netværksteknologi på vores smartphones.

Det konkluderes i en ny rapport fra OpenSignal, der løbende tracker mobil-situationen i en lang række lande.

Til den nye opgørelse er der i en periode på 84 dage foretaget 12,3 milliarder test hos 822.556 millioner brugere over hele verden.

Det resulterer i en analyse af 3G- og 4G-situationen i 95 lande - og samtidig får man et indblik i, hvor stor en betydning, WiFi har på de mobile enheder:

"Vi så et højt niveau af mobile WiFi-forbindelser i både lande, hvor mobilt bredbånd er allestedsnærværende og i lande, hvor den mobile data-infrastruktur er mere begrænset," skriver OpenSignal.

Læs også: Stor test af dækning og hastigheder på 3G og 4G: Sådan klarer de danske teleselskaber sig

Undersøgelsen af WiFi og 3G/4G i de 95 lande viser, at hollænderne er det mest WiFi-glade folkefærd.

I Holland er telefonerne 70 procent af tiden på WiFi fremfor 3G eller 4G.

"Man kan argumentere for, at WiFi mange steder er blevet en langt vigitigere teknologi til mobil-data end 3G eller 4G," skriver OpenSignal, der også kan berette, at forbrugerne i 46 af 95 undersøgte lande bruger WiFi over halvdelen af tiden.

Så meget fylder WiFi i Danmark

En interessant iagttagelse i rapporten er, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem, hvor gode 3G/4G-mulighederne er og så WiFi-udbredelsen.

Eksempelvis har netop Holland trods WiFi-førstepladsen faktisk også ganske gode 3G/4G-netværk.

Danmark har, som vi skrev i den første artikel om OpenSignal-rapporten, generelt nogle af de hurtigste og bedst dækkende mobilnetværk i verden.

Alligevel er også WiFi en helt central netværksteknologi for de danske mobilbrugere, der ifølge OpenSignal bruger over 56 procent af tiden på WiFi frem for 3G eller 4G.

Danmark er dermed nummer 20 på listen over de mest WiFi-glade lande.

Til sammenligning er det interessant, at smartphonebrugerne i Finland kun er på WiFi med smartphonen 41,8 procent af tiden, mens situationen i Norge og Sverige minder mere om den danske.

WiFi kan være det primære netværk

OpenSignal fremhæver i analysen, at det bliver interessant at følge udviklingen i 'WiFi versus mobilnetværk' i de kommende år, når 4G bliver endnu mere udbredt, og 5G-udrulningen også begynder.

For nylig skrev vi om en rapport fra Boston Consulting Group, der tog udgangspunkt i, at WiFi-teknologien efterhånden er så udbredt, at der er dem i teleindustrien, der mener, at man skal satse på en 'WiFi First'-model.

Den går kort fortalt ud på, at de almindelige mobilnetværk med 3G og 4G så blot er backup til de tilfælde, hvor der er ikke er et WiFi-signal.

Læs også:

Stor test af dækning og hastigheder på 3G og 4G: Sådan klarer de danske teleselskaber sig

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Voldsomt data-boom presser mobilnetværket: WiFi og ulicenseret LTE kan blive redningen

Ny model rumsterer i teleindustrien: WiFi kan blive dit primære mobilnetværk

Nu sker det store mobil-spring: VoLTE og WiFi Calling kommer buldrende til din smartphone




IT-JOB

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Sikkerhedskonsulent

Netcompany A/S

Test Specialist

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Solution Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere