Artikel top billede

Efter katastrofale salgstal: Voldsomme prisdyk på Microsofts Windows-telefoner

Microsofts Lumia-topmodeller bliver billigere og billigere i takt med selskabets katastrofale salgstal.

Salgstallene for Microsofts Windows-telefoner har været direkte katastrofale i første halvår 2016, og der er ikke meget, der tyder på, at det vil ændre sig - så skal MIcrosoft i hvert fald finde på en helt ny strategi eller komme op med helt nye og markant anderledes produkter.

De to topmodeller, Lumia 950 og Lumia 950 XL, der blev lanceret sidste efterår, har heller ikke kunnet gøre det magiske for Microsofts salgstal.

Læs også: Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

Måske det er forklaringen på, at Microsoft fra den 1. til den 14. august sænker prisen markant på produkterne i selskabets amerikanske online-butik.

Lumia 950 går nu fra en pris på 549 dollars til 399 dollars, og Lumia 950 XL sænkes fra 649 dollars til 449 dollars.

Prissænkningerne på henholdsvis 150 og 200 dollars er ikke de eneste tiltag fra Microsofts side, skriver tech-mediet Windows Central. Samtidig sælges top-produkterne nemlig med en gratis Display Dock til en værdi af 99 dollars.

Også langt billigere i Danmark

Lumia 950 og 950 XL er også blevet markant billigere på det britiske marked, og også her i Danmark er der sket noget af en prisudvikling over det seneste halve år.

Ved lanceringen lød de danske priser på 4.999 kroner for Lumia 950 og 5.499 kroner for Lumia 950 XL.

I dag ligger Lumia Lumia 950 XL i Microsofts danske online-butik på 3.699 kroner, og 950'eren er nede på 2.999 kroner.

pricerunner.dk kan man se, at billigste pris på en 950 XL ved lanceringen sidste efterår var på 5.495 kroner, men at den nu er nede på 3.110 kroner i den billigste butik.

Microsofts salgstal

Gartners opgørelse over det globale salg af smartphones i årets første kvartal viste, at Windows igen havde taget et katastrofalt dyk. Læs mere om det her.

Windows-telefonerne i havde første kvartal 2016 blot 0,7 procent af det globale marked.

Der var ikke kun tale om et dramatisk fald i markedsandelen for Microsoft, men også i antal solgte smartphones.

Hvor der i første kvartal 2015 blev solgt 8,2 millioner Windows-smartphones på globalt plan, faldt det i første kvartal i år til 2,4 millioner smartphones.

Også i årets andet kvartal var Microsofts Lumia-salgstal direkte elendige.

Her var der kun solgt 1,2 millioner enheder - en halvering i forhold til kvartalet før, hvor det altså i forvejen stod slemt til.

Læs også:

Netop meldt ud: Den store Windows 10-opdatering nu (også) på vej til Windows-smartphones

Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

Test: Lumia 950 og 950 XL er de to bedste Windows-telefoner - men hvad betyder det egentlig?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere