Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Kæmpeopdatering af Windows 10 på trapperne: Disse nye features og ændringer på vej

Microsoft er på trapperne med en stor opdatering af Windows 10 under navnet 'Anniversary Update,' som kommer til at indeholde flere nyheder. Se nogle af de vigtigste her.

Microsoft er på trapperne med den såkaldte 'Anniversary Update' til Windows 10, som bliver udsendt 2. august.

Opdateringen kommer til at indeholde en længere række ændringer, tilføjelser og justeringer af Windows 10.

Windows Ink

Med opdateringen lancerer Microsoft det nye Windows Ink, som ifølge selskabet er en af de mest interessante nyheder i opdateringen.

Det nye Windows Ink er et program udviklet særligt til brugere af stylus/digitale penne, som med tilføjelsen vil kunne anvendes langt bedre til at styre og navigere rundt i Windows.

Du kan se mere om Windows Ink hos Computerworlds amerikanske søstermedie her.

Kalender i taskbar

En mindre - men ret virkningsfuld - ændring i Windows 10 finder vi i Windows 10 kalender-app.

Med opdateringen vil kalender-app'en nemlig blive integreret direkte i taskbaren.

Det betyder, at man blot skal klikke på datoen i taskbaren - typisk i nederste højre hjørne - for at åbne kalenderen.

Dark Theme

Blandt de knapt så tunge - men måske mere effektfulde - nye funktioner finder vi muligheden for at lægge et 'Dark Theme' ind over Windows Store apps.

Computerworlds amerikanske nyhedsbureau melder efter en større rundspørge sjovt nok, at netop Dark Theme er blandt de nye features, der blandt test-brugerne har fået størst opmærksomhed.

Sådan ser Dark Theme ud:

Ur og dato på alle skærme

En anden mindre feature, der har fået en del bevågenhed, er den lillebitte indførelse af dato og tid på alle tilsluttede skærme.

Det betyder kort og godt, at du vil kunne se ur på alle skærmes taskbar og ikke kun på en enkelt skærm.

Edge får extensions (omsider)

Også Edge-browseren får en ordentlig omgang med opdateringen.

Eksempelvis bliver Edge nu omsider udstyret med extensions - i første omgang i mindre omfang (fra blandt andre LastPass, Reddit, AdBlock Plus), men flere vil komme med tiden via Windows Store.

Det betyder, at man som Edge-bruger kan indbygge de forskellige funktioner direkte i sin browser - eksempelvis Microsoft Translater, som automatisk vil oversætte indholdet på websites på fremmede sprog.

Slut med længdebegræsning i stier til filnavne

På den lidt mere geeky side er der med Anniversary Update nok gode nyheder til mange lidt mere nørdede brugere med Microsofts beslutning om at fjerne længde-begrænsningen på filnavne-stier i Microsofts NTFS-filsystem.

Hidtil har de været begrænset til 260 tegn.

Nye features i besked-området

Microsoft har også kig på det såkaldte Action Center med opdateringen.

Action Center er styresystemets besked-tjeneste, der gør brugeren opmærksom på nyt indhold fra mail, kalender og mange andre ting.

Med opdateringen vil Action Center begynde at rangliste indholdet, ligesom du kan begrænse antallet af notifikationer, hvis du ønsker det.

Nemt skift af højttalere

Mange af os hører musik på vores Windows 10-computer, og det betyder, at vi ret ofte skal skifte mellem forskellige højttalere - stereoanlæg, hovedtelefoner, computerens højttalere og lignende. Det afhænger alt sammen af situationen.

Med opdateringen indfører Microsoft mulighed for at skifte mellem de forskellige højttaler-muligheder ved blot at klokke på volumen-ikonet i værktøjslinien.

Tidligere har det været nødvendigt at gå ind i kontrolpanelet for at gøre dette.

Bash (Linux direkte i Windows 10)

Bash

For udviklerne er der (sikkert) godt nyt med indkoorporeringen af Bash i Windows .

Der er tale om en komplet Ubuntu-baseret shell, der kan køre Linux direkte på Windows (og altså ikke i en virtuel udgave.)

Det er muligt, fordi Microsoft tilføjer det såkaldte 'Linux Subsystem for Windows' (WSL) i Windows 10 med Anniversary Update.

Man skal ind i Indstillinger og slå Developer-mode til, før man kan anvende Bash, som skal downloades fra Windows Store før, man kan komme i gang.

Computerworlds amerikanske søstermedie har udarbejdet en udmærket tutorial, hvis du ønsker at lege lidt med Bash i Windows 10. Den finder du her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere