Artikel top billede

Saudi Arabien kaster en fatwa efter Pokémon Go

De religiøse overhoveder i Saudi Arabien har forbudt Pokémon Go-spillet via en fatwa, som oprindeligt blev udstedt i 2001. De saudiarabiske ledere mener, at Pokémon-universet overtræder flere muslimske forbud.

Det kan godt være, at folk i disse dage kaster sig ud i trafikkaos og bevæger sig ind på forbudte områder i jagten på computer-dyr i det hyperpopulære Pokémon Go-spil.

Men du skal nok ikke prøve på at hive din smartphone frem i Saudi Arabien for at jagte Pokémons, for landets øverste gejstlige ledere har udstedt en fatwa mod Pokémon Go.

Det på trods af, at spillet officielt ikke er lanceret i ørkenstaten endnu.

Flere saudiarabere har dog ifølge den britiske avis The Guardian alligevel downloadet spillet og er begyndt Pokémon Go-jagten.

Tre lovovertrædelser

I realiteten er der tale om, at Saudi Arabien har fornyet en fatwa fra 2001 mod Pokémon, som i praksis forbyder det nyligt lanceret spil.

Fatwa-fornyelse er sket efter, at saudiarabere har spurgt de religiøse overhoveder om, hvordan de skal forholde sig til spillet.

Saudi Arabiens religiøse styre anså tilbage i 2001 Pokémon for at overtræde muslimske forbud mod gambling, hvilket altså også gælder for Pokémon Go.

Derudover mener den saudiarabiske komité for videnskabelig forskning ifølge The Guardian, at væsenerne er baseret på darwinistisk evolutionsteori, som afvises af islam.

For det tredje peger de saudiarabiske myndigheder på, at de oprindelige Pokémon-kort bærer religiøse symboler af 'afvigende' karakter såsom international zionisme med opbakning til en jødisk stat i Israel/Palæstina samt kristne kors, tegn for frimureri og japansk shinto-religion.

Flere problemer med spillet

Den saudiarabiske fatwa følger i kølvandet på, at indenrigsministeren i en anden oliestat, Kuwait, har advaret mod at spille Pokémon Go nær moskeer, i shoppingcentre og tæt på olieinstallationer.

I Egypten har et medlem af det nationale sikkerhedsråd ligefrem advaret mod, at spillet kan bruges til spionage af Egyptens fjender, skriver Time Magazine.

I andre lande som Danmark har myndighederne også været ude med advarsler.

For knap en uge siden, da spillet officielt blev lanceret i Danmark, var flere politikredse ude med advarsler om, at dristige spillere ikke skulle gå ind på forbudte områder i jagten på pokémonner.

Læs også:
Kan du ikke logge på? Sommerens store Pokémon Go-hit DDos-angrebet af hackere

Se kurven her: Nintendos aktiekurs på vild himmelflugt efter premieren på Pokémon Go




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere