Artikel top billede

"Vi er glade for, at vi nu for alvor kan trække i det fælles arbejdstøj sammen med Edlund," siger administrerende direktør i KMD, Eva Berneke. Foto: Dan Jensen.

Stort opkøb på plads: KMD har endelig fået lov til at købe stort dansk software-hus

Den danske it-koncern KMD's opkøb af it-virksomheden Edlund er blevet godkendt af konkurrencemyndighederne, og handlen mellem de to virksomheder er netop fuldført.

I starten af dette år kunne Computerworld berette, at KMD ville købe software-leverandøren Edlund, der sidder på godt halvdelen af det danske marked for software til livsforsikring og pension.

Den historie kan du læse her: Software-leverandøren Edlund solgt til KMD - hundredevis af medarbejdere følger med i købet

Nu har konkurrence-myndighederne så givet grønt lys for handlen. Det skriver KMD i en presseudsendelse.

De to virksomheder har derfor fuldført aftalen, og parterne går nu ind i den næste fase, der handler om at vinde nyt fælles terræn inden for den finansielle sektor.

"Vi er glade for, at vi nu for alvor kan trække i det fælles arbejdstøj sammen med Edlund," fortæller administrerende direktør i KMD, Eva Berneke.

Læs også: KMD's direktør: Derfor har vi valgt at købe Edlund

Hos Edlund glæder man sig også over, at den nye konstellation kan gå i gang med at indfri potentialet.

"Vores forventninger om, at KMD og Edlund supplerer hinanden godt, holder stik. Vi er blevet bekræftet i, at vi sammen kan løfte markedet for it-understøttelse af liv- og pensionsselskaber både herhjemme og i udlandet" siger direktør i Edlund, Thomas Jøhnk.

Læs også: KMD skovler penge ind: Har fundet den gyldne opskrift på vækst og indtjening

Ingen tal på prissedlen

Med opkøbet er Edlund blevet et selvstændigt datterselskab i KMD-koncernen.

Selv om de cirka 200 medarbejdere dermed har fået ny arbejdsgiver, så fortsætter de med at have deres normale arbejdsgang i kontorerne i Valby i København.

KMD har gennem det seneste år opkøbt flere selskaber - blandt andet sikkerhedsfirmaet Neupart og norske Banqsoft, der ligger i samme boldgade som Edlund.

"KMD har høje ambitioner inden for softwareudvikling til finans-, forsikring- og pensionsområdet. Det er områder, der passer godt til KMD's styrker i it-understøttelse af regulerede forretningsområder med videnstunge medarbejdere, der forstår behovet for stabil drift og højt sikkerhedsniveau," lyder det i en udtalelse fra KMD's topchef, Eva Berneke.

Parterne vil ikke oplyse, hvor meget KMD betaler for Edlund, der i fjor omsatte for 271 millioner kroner.

Læs også:
Danske Edlund har vækst på 1.363 procent: "It-boblen er noget af det bedste, der er sket for os"

Software-leverandøren Edlund solgt til KMD - hundredevis af medarbejdere følger med i købet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere