Artikel top billede

Så mange milliarder kroner scorer Microsoft på sine partnere

Microsoft er kendt for at generere mange penge på sit store partnernetværk. Men hvor mange milliarder kroner er det egentlig, at it-giganten scorer på sine partnere? Få svaret her.

It-giganten Microsoft afholder i denne uge sin store, årlige partnerkonference i den canadiske millionby Toronto med deltagelse af mere end 16.000 personer.

I forbindelse med konferencen, der har titlen WPC2016, har Microsofts presseafdeling udsendt en meddelelse, hvori selskabet fortæller om forskellige fakta, som menigmand måske ikke vidste.

Her fremgår det blandt andet, at Microsoft hiver mere end 90 procent af sin globale omsætning hjem via sit partnernetværk.

Det vil i kroner og øre sige, at it-selskabet ud af en samlet omsætning på 629 milliarder kroner, omsætter for 566 milliarder via sit partnernetværk.

De resterende 63 milliarder kroner i Microsofts omsætning stammer fra direkte salg af cloudløsninger som Office 365 og selskabets løsninger til de helt store kunder.

Pengene ligger i skyen

På Microsoft-konferencen lyder det på jungletrommerne, at selskabet har en del artige overraskelser i ærmet, blandt andet når det kommer til opgradering af selskabets Dynamics-produkter.

Ligeledes forventes det, at Microsoft sætter alle sejl til i skyen, hvor it-giganten går fra en 'cloud first'-tankegang til en 'cloud only'-strategi. Dette er dog ikke bekræftet endeligt.

Ikke desto mindre holder Microsofts internationale presseafdeling sig ikke tilbage, når det kommer til at fortælle om de mange penge, som selskabets hundredtusindvis af partnere kan tjene via it-gigantens produkter i skyen.

"For hver dollar(6,72 kroner) Microsofts cloudservice-partnere sælger, omsætter partnerne for omkring 5,87 dollar (39,46 kroner) igennem deres egne værdiforøgende services," lyder det fra Microsofts presseafdeling, som med disse tal henviser til en ny IDC-undersøgelse.

Samtidig bliver det understreget, at Microsoft har it-verdenens største kanal-netværk; større end Amazons Web Services, Google og Salesforce - tilsammen.

Computerworld er til stede ved WPC 2016-konferencen i Toronto og vil i de kommende dage bringe alle de store nyheder fra Microsoft-konferencen her på sitet.

Læs også:
Derfor er LinkedIn en guldgrube for Microsoft: Kommer til at vide alt om dit arbejdsliv

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere