Artikel top billede

Foto: Anders Engelbøl.

Her er guiden: Sådan søger du om at få del i bredbåndspuljens 200 millioner kroner

Der er nu åbnet for ansøgninger til den nye bredbåndspulje. Her kan du se, hvordan du søger.

Som vi skrev tidligere på ugen, er der lagt op til lidt af et slagsmål om de 200 millioner kroner, der udgør den nye danske bredbåndspulje.

200 millioner kroner er langt fra tilstrækkeligt, når det kommer til at sikre alle danske borgere og virksomheder hurtigt internet.

Men 200 millioner er trods alt stadig 200 millioner. 

Bredbåndspuljens millioner kan tildeles lokale sammenslutninger og kommuner til områder, hvor der er ringe bredbåndsmuligheder, og hvor teleselskaberne ikke af sig selv tilbyder en løsning til borgere og virksomheder.

"Der kan gives tilskud til lokale bredbåndsprojekter i sammenhængende områder af boliger, virksomheder og/eller sommerhuse, som i dag har adgang til hastigheder på maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload, og hvor der ikke er planer om, at områdets dækning forbedres inden for tre år," skriver Energistyrelsen i en ny opdatering.

Her meddeles det samtidig, at der nu er åbnet op for ansøgninger.

Læs også: Nu begynder slagsmålet om den nye bredbåndspulje: Derfor bliver der kamp om hver en krone

Energistyrelsen har allerede kortlagt de andresser, hvortil der kan søges støtte fra bredbåndspuljen.

Du kan selv få overblikket på bredbåndspuljens hjemmeside, som du finder her.

Samtidig er der også udgivet en guide til, hvordan man kommer i gang med at søge om midlerne i bredbåndspuljen.

Sådan afgøres fordelingen af pengene

I guiden kan man blandt andet læse, at ansøgningerne vil blive vurderet ud fra et pointsystem, hvor der tildeles point ud fra fem objektive kriterier, der er formuleret således:

1) Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 10/2 Mbit/s (vægtning 25 pct.)

Procentuel andel af de tilskudsberettigede boliger, virksomheder og sommerhuse i projektområdet, som søger tilskud til en bredbåndsforbindelse, og som ikke har adgang til maksimalt 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.

2) Tilslutningsprocent ved adgang til maksimalt 5/1 Mbit/s (vægtning 25 pct.)

Procentuel andel af de tilskudsberettigede boliger og virksomheder i projektområdet, som søger tilskud, og som ikke har adgang til maksimalt 5 Mbit/s download og 1 Mbit/s upload.

3) Projektets størrelse (vægtning 20 pct.)

Antal tilskudsberettigede boliger, virksomheder og sommerhuse i projektområdet, som søger tilskud.

4) Totalprisen per tilslutning (vægtning 10 pct.)

Den gennemsnitlige tilslutningspris. Den kommunale medfinansiering kan nedsætte den gennemsnitlige totalpris per tilslutning i forhold til tildeling af point.

5) Andel af egenbetaling (vægtning 20 pct.)

Andel af etableringsomkostninger (ud over de obligatoriske 2.000 kr.), som dækkes med egenbetaling.

Du kan se selve vejledningen til ansøgningerne til bredbåndspuljen her.

Selvom bredbåndspuljen samlet indeholder 200 millioner kroner, er der i 2016 kun afsat 80 millioner, mens der fra 2017-2019 er afsat 40 millioner om året.

Det er forventningen, at puljen vil bidrage til bedre bredbåndsdækning for mellem 4.000 og 25.000 boliger, virksomheder eller sommerhuse.

Læs også:

Nu begynder slagsmålet om den nye bredbåndspulje: Derfor bliver der kamp om hver en krone

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel