Artikel top billede

Tesla-ejer kørte i døden med autopilot slået til

Ifølge et vidne så Tesla-chaufføren en Harry Potter-film, da ulykken indtraf. Nu bliver sagen undersøgt af de amerikanske myndigheder.

De amerikanske myndigheder undersøger nu en dødsulykke, der involverede en Tesla Model S med autopiloten aktiveret. Det oplyser Tesla selv på virksomhedens blog.

Teslas autopilot er en af de mest avancerede i branchen, og den gør det muligt for bilen at køre, uden at chaufføren betjener rattet eller pedalerne.

Koliderede med lastbil

Ulykken fandt sted på en landevej i den amerikanske stat Florida, hvor bilen kolliderede med en lastbil med anhænger, der krydsede vejen. Hverken bilens autopilot eller chaufføren registrerede køretøjets hvide trailer i kraftigt modlys.

Teslas administrerende direktør Elon Musk oplyser i et tweet, at lastbilen ikke blev registreret af bilens indbyggede radar, fordi radaren fejlfortolkede traileren som et vejskilt over vejbanen.

Uheldet bliver nu undersøgt at den amerikanske myndighed National Highway Traffic Safety Administration, der har åbnet en "indledende evaluering af uheldet" .

Kørt 209 millioner kilometer

Ifølge Tesla har virksomhedens biler sammenlagt kørt 209 millioner kilometer med autopiloten, og der er indtil nu kun registreret én dødsulykke.

Til sammenligning sker på amerikanske landeveje en dødsulykke for hver gang, der er kørt 151 millioner kilometer.

Lastbilchaufføren fortæller ifølge nyhedsbureauet AP, at Teslaen kørte så stærkt, at den efter kollisionen fortsatte under lastbilens trailer og kolliderede med en telefonpæl 400 meter længere ned af vejen.

Så chaufføren film i mens?

Lastbilchaufføren hævder ligeledes, at føreren afspillede en Harry Potter-film i kabinen, da ulykken skete, og at lyden fra filmen stadigvæk kunne høres fra kabinen efter ulykken.

Tesla oplyser dog til AP, at det ikke er muligt at se film på bilens touchskærm. 

Tesla understreger ligeledes, at chaufføren aktivt skal slå autopiloten til, før den virker, samt at Tesla informerer chaufføren om, at det er en ny teknologi, der fortsat er i "beta-stadiet".

Chaufføren bliver derfor også instrueret i, at vedkommende hele tiden skal holde sine hænder på rattet og være parat til at overtage styringen, mens autopiloten er slået til. 

Computerworld har tidligere testet Teslas autopilot-funktion, og herunder kan du se, hvordan det gik:

Læs også: 

Test: Teslas opdaterede Model S - med autopilot og 400 heste

Nu kan Tesla S køre selv med Autosteer: Vi har været på tur i den (næsten) selvkørende bil 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer