Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Her er konsekvenserne af briternes EU-farvel for den danske it-branche

Vi kan imødese en lang periode med usikkerhed, og derfor vil mange it-virksomheder nu overveje det en ekstra gang, før de investerer i Storbritannien.

Øv.

Sådan kan den danske it-branches holdning til det britiske farvel til EU opsummeres.

Det fortæller Birgitte Hass, direktør for interesseorganisationen IT-Branchen.

"Som branche siger vi øv i dag. Det gør vi, fordi det vil føre til øget usikkerhed og dermed risiko for en manglende lyst til at foretage investeringer," siger hun.

Ifølge IT-Branchen vil vi i den kommende tid komme til at se en tilbageholdenhed fra danske it-virksomheder, der vil være mindre tilbøjelige til at investere i Storbritannien.

"Vi forventer, at it-virksomheder, der eksempelvis overvejer at investere i en filial i London, nu vil tænke sig om en ekstra gang. Jeg tror, at vi især vil se, at store etablerede it-virksomheder vil være meget forsigtige med at investere i Storbritannien, indtil vi får en afklaring på, hvilke aftaler, der bliver indgået mellem Storbritannien og EU," siger hun til Computerworld og tilføjer:

"Det er beklageligt, og jeg vil ikke anbefale virksomhederne at bremse op. Men det er simpel observation. For det er nu engang sådan, at markederne reagerer på usikkerhed," siger hun.

Vil føre til nye problemstillinger

Ifølge Birgitte Hass vil tilbageholdenheden fortsætte, indtil vi får en endelig afklaring på en række af de mange uafklarede spørgsmål, som det britiske EU-exit efterlader de europæiske it-virksomheder med.

Hun mener især, at visumreglerne, reglerne for datasikkerhed samt bekæmpelsen af grænseoverskridende it-kriminalitet er områder, der nu bliver præget af usikkerhed

"Cybercrime er jo om noget et grænseoverskridende problem, hvor vi nu skal finde ud af, hvordan vi effektivt kan bekæmpe det, når en så stor og nær samarbejdspartner som Storbritannien pludselig befinder sig i et vakuum," siger hun.

Læs også: TDC har hundredevis af ansatte i Storbritannien - men ingen plan klar efter EU-exit: "Vi tager det roligt"

Kan blive sværere at få arbejdstilladelse

Hos erhvervsorganisationen DI Digital er meldingen næsten enslydende. 

Branchedirektør i DI Digital, Adam Lebech, fremhæver især den usikkerhed, der knytter sig til arbejdskraftens frie bevæglighed. 

Et af de centrale emner i den britiske valgkamp har været immigration og tilstrømningen af arbejdskraft fra især Østeuropa. 

Derfor er der ifølge Adam Lebech en risiko for, at det i fremtiden vil blive svære for virksomheder at få arbejdstilladelse til deres medarbejdere i Storbritannien. 

Risiko for fem år med usikkerhed

Ifølge Adam Lebech kan vi komme til at vente adskillige år på, at den problemstilling bliver afklaret.  

"Vores worst-case-scenarie er, at der går op til fem år, før der kommer en afklaring, og vi vil altså opleve en lang periode med usikkerhed," siger han. 

Men hvordan skal danske it-virksomheder agere i denne lange periode med usikkerhed? 

Det er der ikke noget klart svar på, lyder det fra Adam Lebech. 

"Vi kan sige, at risikoen ved at investere i Storbritannien er blevet øget betragteligt med briternes farvel til EU. Derfor kommer det til at afhænge af den enkelte virksomheds risikoprofil. For nogle virksomheder vil tilbageholdenhed være klogt, mens det ikke er tilfældet for andre virksomheder," siger Adam Lebech. 

Læs også: 
Få dage til afstemning: Sådan vil en britisk exit fra EU ramme den danske it-branche




IT-JOB

Gpv International A/S

Data Engineer

Statens IT

Netværksspecialist

Unik System Design A/S

Marketing Manager

Capgemini Danmark A/S

SAP Accelerate Program
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere