Artikel top billede

Stor opgørelse over danskernes hastigheder: Er du en taber eller vinder på bredbåndsmarkedet?

Spritny opgørelse viser udviklingen i danskernes bredbåndshastigheder, der bare stiger og stiger. Nyder du godt af udviklingen, eller er du ikke inviteret med til bredbånds-festen?

Bredbånds-abonnementer med en downloadhastighed på mindst 100 Mbit/s boomer i øjeblikket.

Det viser Energistyrelsens netop offentliggjorte telestatistik for andet halvår 2015 (PDF).

Her fremgår det, at det totale antal bredbåndsabonnementer i Danmark fra slutningen af 2014 til slutningen af 2015 er steget med 3,1 procent til 3.652.000.

Heraf er 47,1 procent af de 109.000 nye bredbåndsabonnementer til mobilt bredbånd, mens resten er fastnet bredbåndsabonnementer.

Det er først og fremmest de hurtigste bredbåndsforbindelser, der boomer i øjeblikket, når vi ser på de faste forbindelser.

"Den højeste relative stigning har antallet af bredbåndsabonnementer med downstreamhastigheder på mindst 100 Mbit/s, som med en vækst på 249,8 procent mere end tredobles fra slutningen af 2014 og et år frem."

"Andelen af det samlede antal fastnet bredbåndsabonnementer med mindst 100 Mbit/s er således vokset fra 3,2 til 10,8 procent," skriver Energistyrelsen.

Læs også: Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Mens det altså nu er hver 10. danske bredbåndsabonnement, der har en hastighed på 100 Mbit/s i download, er abonnementer med mindst 50 Mbit/s i download samtidig mere end fordoblet i løbet af 2015.

Dermed er andelen af abonnementer med mindst 50 Mbit/s nu på 36 procent.

Som tallene viser, er der dog også rigtig mange danskere, der har langt lavere bredbånds-hastigheder.

En del har det formenltig fint med den situation, mens andre ønsker mere fart på internet-forbindelsen, men af den ene eller den anden årsag ikke kan få det.

Downloadhastighederne er fortsat markant hurtigere en upload-hastighederne, kan man se i Energistyrelsens statistik.

Kun 19,6 procent af bredbånds-abonnementerne har en upload-hastighed på mindst 30 Mbit/s, mens 10-30 Mbit/s og 2-10 Mbit/s er de mest almindelige uploadhastigheder i dag.

Energistyrelsens nye telestastistik viser også, at antallet af xDSL-abonnementer gik tilbage med 2,6 procent fra 2014 til 2015.

Fibernet-løsningerne steg med 13,5 procent, og kabel-tv-bredbåndsløsningerne voksede også med 4,3 procent.

Læs også:

Efter heftige milliard-investeringer: Nu er der opbrud i den danske fiberbranche

Derfor kan Hiper holde fiber-priserne i bund: Rivalen TDC tvinges til at betale

Vild dansk netværks-test: TDC opnår hastighed på 1 Gbps på mobilnettet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere