Artikel top billede

OnePlus 3 lanceret: Vilde specifikationer til en lav pris

Kinesiske OnePlus har lanceret sin nyeste smartphone, OnePlus One 3 - og denne gang slipper du for at skulle blive inviteret til at købe den.

OnePlus overraskede for to år siden med en toptelefon, der kostede en tredjedel af konkurrenternes, men som stadig tilbød samme ydeevne og kvalitet.

Nu er der så en ny model på markedet, og du kan allerede købe den i dag uden invitation. OnePlus 3 er en 5,5" smartphone med et 16 megapixel kamera og 6 GB RAM. Under et metalchassis finder du desuden samme Snapdragon 820-processor som i HTC 10, LG G5 og den amerikanske version af Samsung S7 samt et 3.000 mAh-batteri.

Det er kun skærmopløsningen, der afviger i forhold til andre topmodeller fra 2016.

OnePlus 3 har en skærmopløsning på 1.920 x 1.080, mens de fleste andre telefoner har en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels.

OnePlus 3 har Android 6.0.1, og OnePlus har ikke pillet særlig meget ved det grafiske udseende ved Android modsat Samsung, LG og HTC.

Læs også: Test af Samsung Galaxy S7 og S7 Edge: Blandt de bedste telefoner på markedet lige nu

Rent design- og materialemæssigt ser det ud til, at OnePlus 3 er i samme liga som andre topmodeller. OnePlus-telefonerne har tidligere benyttet en god type plastisk eller haft muligheden for at skifte cover til for eksempel bambus eller kevlar, men er altså erstattet af aluminium.

Telefonen ligner et kærlighedsbarn, der er kommet til verden efter en trekant mellem iPhone 6, HTC 10 og Huawei P9.

Ingen invitationer

OnePlus har tidligere benyttet et "invite"-system, før folk kunne købe deres smartphones både for at kunne styre udbud og efterspørgsel og for at skabe en kunstig hype.

Læs også: Test af HTC 10: Lækker, hurtig og enkel

Men det er slut nu. Du kan allerede købe telefonen på OnePlus' egen hjemmeside til en pris, der er markant mindre end andre modeller i samme kategori. 3.000 kroner koster telefonen, hvorimod en Samsung S7 stadig koster godt 4.800 kroner.

Vi har endnu ikke haft telefonen i hænderne, men flere af de største techmedier har haft telefonen til test før lancering, og alle virker til at være enige om, at du får meget telefon for de 3.000 kroner.

Et par minusser ser ud til at være manglen på MicroSD-port og skærmens relativt lave opløsning i forhold til konkurrenterne.

[b]Læs også: Test af Lenovo Yoga 900: Tynd og fleksibel - men du er nødt til at acceptere svagheder[/b]




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere