Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Tre gode råd: Sådan undgår du at købe en Android-telefon der ikke bliver opdateret

Næsten halvdelen af alle Android-telefoner bliver ikke opdateret til nye versioner af Android. Her er tre gode råd, hvis du vil købe den rigtige telefon fra starten af.

Næsten halvdelen af Android-mobilerne bliver ikke opdateret til nyere versioner af Android, end den version telefonen er født med.

Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

44 procent af alle smartphones i Tænks undersøgelse har aldrig modtaget en opdatering fra producenterne, efter telefonen er kommet i salg. 

Det er et problem.  

For i opdateringerne ligger både vigtige sikkerhedsopdateringer, men også nye funktioner, der kan gøre din telefon til et bedre produkt.

For eksempel holdt eReolen fra den ene dag til den anden op med at understøtte Android-versioner under Android 4.4, hvilket mange brugere var sure over.

Det er oftest de billige produkter, der ikke får opdateringer, men reelt set kan du ikke vide, om din telefon får opdateringer. 

"Det er kernen af problemet: At du som forbruger ikke aner, hvor længe din telefon bliver opdateret. Flagskibstelefoner, kan vi se, får opdateringer i cirka to år, men så er det også slut, og langt de fleste af de billige telefoner får slet ikke," siger testansvarlig Mikkel William Nielsen hos forbrugerrådet Tænk til Computerworld. 

"Producenterne siger, at det handler om hardwarebegrænsninger, men vi kan jo se, at andre producenter som Motorola sagtens kan installere Android 6.0 på sine ældre telefoner, så den forklaring tror vi ikke på," siger Mikkel William Nielsen.

Tre huskeregler

Herunder er der tre huskeregler, hvis du vil købe en telefon og vil være sikker på få opdateringer.

Køb flagskibsmodeller
De telefoner, som oftest bliver opdateret - og efterfølgende bliver supporteret i længst tid - er flagskibsmodellerne. Det er typisk de dyreste telefoner hos en smartphone-producent. 

"Det er for eksempel Samsungs Galaxy-serie, Sonys Xperia Z-serie eller LG's G-serie. Det er de telefoner, der - højst sandsynligt - oplever den største opmærksomhed fra producenterne, da det også er de telefoner, som selskaberne bruger flest penge på at markedsføre."

"Jo mere mediedækning, jo større grund er der også til at holde telefonerne ved lige," siger Mikkel William Nielsen.

Producenternes topmodeller fra sidste år: LG G4, Huawei P8 og Mate S, Samsung Galaxy S6 og S6 Edge, HTC One M9 og Sony Xperia Z5 har alle fået Android 6.0.

Køber du en ny flagskibsmodel i dag, kan du derfor være sikker på, at den også bliver opdateret i de kommende år.

Forvent dog ikke at selv sidste års flagskibstelefoner bliver opdateret meget mere end et år frem.

Køb Nexus
Nexus-telefoner er Android-telefoner udviklet i et tæt samarbejde mellem en given producent og Google selv.

Målet er at bygge en telefon, der skal vise Android frem fra den bedste side uden diverse software-dikkedarer fra producenterne.

Det betyder også, at opdateringer hurtigere og oftere tilkommer Nexus-telefoner end andre telefoner fra selvsamme firma.

Det er også her, du nok vil opleve den længste support. Nexus 5-telefonen fra 2013 er for eksempel blevet opgraderet til Android 6.0, imens en Samsung Galaxy S4 fra samme år kun har modtaget en opdatering til Android 5.0.

Pris og opdatering passer sammen

Tænks smartphone-undersøgelse viser, at det hovedsageligt er selskabernes billigste smartphones, som slet ikke modtager nogen form for opdateringer.

Forvent ikke den store opdateringsfrekvens, hvis din telefon koster under 2.500 kroner.

Nogle få undtagelser har du i for eksempel Motorolas Moto G-telefoner. Moto G-versionen fra slutningen af 2014 (kaldet 2. generation) har her i foråret modtaget Android 6.0-opdateringen.

Det er en telefon, som i sin tid kostede 1.600 kroner i Danmark.

Læs også: Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere