1. april i år lancerede Energinet.dk den såkaldte data-hub. Det er et it-projekt, som omsætter el for 36 milliarder kroner og involverer 130 energiselskaber.
På trods af den massive størrelse er det også et projekt, som du sandsynligvis aldrig har hørt om. For projektet blev lanceret til tiden og på budget.
I spidsen for den udvikling stod Morten Gade, som for nyligt blev kåret som Årets CIO 2016.
I videointerviewet i toppen af artiklen fortæller Morten om:
- Hvordan tillid er et centralt begreb i hans ledelse.
- Hvordan han har etableret en ny kontraktstruktur med leverandøren, hvor incitamenter spiller en stor rolle. Særligt når leverandøren er tæt på deadline og lige skal have det sidste skub.
- At Morten har sat et lederteam hos IT hos Energinet, som primært består af ledere uden it-baggrund. Også i digitaliseringsafdelingen, hvor lederen har 10 års erfaring fra forretningssiden.
- Hvordan positiv energi smitter og kan trumfe de hårde kompetencer.
Læs også interviewet med Morten: "Jeg har ansvaret for Danmarks mest kritiske infrastruktur. At der er lys i lampen, er min license to operate"