Artikel top billede

10 praktiske råd: Sådan kan internettet stoppe fattigdom overalt i verden

Størstedelen af Jordens befolkning kan i dag få en internet-forbindelse, hvis de ellers havde råd til det. Her har dur 10 råd til at få hele verden på internettet.

44.000.000.000.000 kroner - eller slet og ret 44 billioner kroner.

Så meget vil verdensøkonomien vokse, hvis de 4,1 milliarder mennesker, som ikke har internetadgang kunne komme online.

Samtidig ville internetadgang her og nu til alle planetens 7,4 milliarder mennesker betyde, at en halv milliard folk ville blive løftet ud af fattigdom inden 2020.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en rapport begået af revisions- og konsulentvirksomheden PwC, skriver The Guardian.

Nettet skal være billigere

I PwC-rapporten, bestilt af verdens største sociale medie Facebook med flere alternative internet-udrulningsstrategier på samvittigheden, skriver revisionsselskabet, at internet-tilvæksten siden 2013 er dalende.

Læs også: Er Facebook rigtig klog - eller er "gratis" internetforbindelse en klam fidus?

Manglen på internet-opkoblinger skyldes ikke manglende infrastruktur. For hovedparten af Jordens 4,1 milliarder offline-mennesker kunne få internet inden for en meget overskuelig fremtid, hvis de ellers har råd til det.

Prisen på et stabilt internet skal falde 70 procent for 80 procent af klodens befolkning, før net-tilvæksten og den dertilhørende økonomiske vækst kan blive en realitet, konkluderer PcW i rapporten.

Dertil kommer, at indholdsproducenterne skal fabrikere relevant indhold, før folk er motiveret til at betale for en internetforbindelse. Samtidig skal detailmarkedet kunne tilbyde essentielle produkter, før de bare må have en internetforbindelse, lyder det.

Læs også: It-berømtheder med vildt ambitiøst mål: Hele verden skal være online om fem år

"For at få resten af verden online må vi gøre internettet nemmere tilgængeligt og billigere, vi skal give folk grunde til at gå online, mens vi også skal støtte de mennesker, der opdager internettet og bruger det for første gang," opsummerer partner Bahjat El-Darwiche fra PwC's Strategy&-selskab situationen.

10 veje til internet for alle

I PwC-rapporten kommer Strategy-selskabet ind på 10 konkrete bud på, hvordan hele klodens befolkning kan komme online.

Det drejer sig om følgende tiltag:

1. Teknologiskifte væk fra 2G for at gøre nettet billigere

2. Bedre offline-distribution af indhold, hvor folk skal være i stand til at downloade lokalt cachet indhold og tilgå det offline

3. Flere nationale og internationale infrastruktur-projekter i bestræbelserne på at sænke priserne

4. Udbud af relevant undervisningsmateriale, som motiverer folk til at gå online

5. Flere sociale services som eksempelvis at kunne komme i kontakt med den offentlige sektor for at mindske risikoen for korruption i et eller flere lande

6. Åbne folks øjne for indtjeningsmuligheder, når de får et større marked at operere på

7. Uddanne folk i, hvad der er værd at købe af produkter og services via eksempelvis undervisning på internet-cafeer

8. Give tilskud til internetopkoblingerne i de allerfattigste dele af verden

9. Gøre det let at købe adgang til begrænset indhold som eksempelvis enkelte apps, som kan spare de fattigste for penge

10. Udvikle spritnye teknologier til at nå en halv milliard mennesker, som i dag ikke har fysisk adgang til internettet

Hvad mener du? Hvordan kan vi få flere mennesker online? Giv din mening til kende i det nedenstående kommentarfelt.

Læs også:
Google på trapperne med Project Loon: Tusindvis af balloner snart klar til opsending

Tesla-stifters næste projekt: Internet-satelliter i hundredevis

Zuckerbergs vilde (og dyre) plan: Laserbåret internet på vej




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren