Artikel top billede

Googles årlige kæmpekonference åbner onsdag: Disse fem nyheder kan du forvente

Googles store udviklerkonference, Google I/O, skydes snart i gang. Her er, hvad du kan forvente dig.

Onsdag skyder Google sin årlige udviklerkonference Google I/O i gang.

Ved Google I/O plejer den californiske tech-gigant at sætte dagsordenen for det næste år i Google-verden. Det er således her, at virksomheden giver os en forsmag på Googles næste store software- og hardware-relaterede produkter

Udviklerne til Googles platforme vil formodentligt især vente spændt på nyt om den næste udgave af Android, Android N. Men der står også meget mere på programmet.

Vi kan har kigget på de områder, hvor vi forventer, at Google er klar med nyheder. 

1.Android og Chrome OS - sammensmeltning på vej

Googles to styresystemer Android og Chrome OS kan være på vej mod en sammensmeltning. Det rapporterede den amerikanske avis Wall Street Journal sidste år

Ifølge Wall Street Journal planlægger Google at gøre styresystemet Chrome OS, der bliver anvendt af Googles Chromebooks, til en del af Android-familien.

I den forbindelse vil Chroomebooks ifølge Wall Street Journal også blive udstyret med et nyt - og indtil videre ukendt - navn. 

Det ventes, at det nye sammensmeltede styresystem først vil blive lanceret i 2017, men det er sandsynligt, at vi allerede vil få en smagsprøve på det til Google I/O i år.

2. Android N med splitscreen

Den næste store opdatering til Android går under navnet Android N, og til Google I/O vil vi uden tvivl få en mere indgående introduktion til det nye styresystem.  

Allerede nu ved vi, at Android N vil blive mere energieffektivt og dermed give bedre batteritid til enhederne.

Vi ved ligeledes, at den vil indeholde en ny split-screen-funktion, der gør det muligt at afvikle to apps ved siden af hinanden. 

I lighed med tidligere version af Android vil Android N efter al sandsynlighed også få et slik-inspireret navn.

Android L endte eksempelvis med at blive døbt Lollipop, mens Android M blev til Marsmallow. Der gættes allerede nu på, at Android N vil få navnet Nutella eller Nougat. 

Læs også: Smugkik: Sådan bliver Android 7 på din telefon

3. Bil- nyheder på vej? 

Alle de store Silicon Valley-virksomheder arbejder i øjeblikket på at revolutionere bilen, som vi kender den. Det første skridt i den proces er gennem styresystemer som Android og Auto og Apples Carplay, der spiller sammen med bilernes betjeningsskærme. 

I øjeblikket arbejder Google og Apples på at få selskabets styresystemer ud i så mange biler, som overhovedet muligt.

Derfor kan vi forvente, at Google på Goolge I/O ikke bare vil afsløre nye funktioner til Android Auto, men også løfte sløret for nye bilmodeller, der vil understøtte Android Auto. 

Det er også værd at hæfte sig ved, at Google i 2013 købte den israelske navigations-app Waze, der især er populær i Californien, og det er ikke utænkeligt, at Google i et eller andet omfang vil integrere Waze i Android Auto. 

Læs også: Googles Android-kode indtager din bil: Mød det nye Android Auto

Waze har i øvrigt netop offentliggjort, at selskabet vil begynde at teste en ny samkørselsfunktion i San Francisco.

Samkørselsfunktionen blive prøvekørt i en række udvalgte store virksomheder, og den vil gøre det lettere for de ansætte at få et lift med hinanden til og fra arbejde.

Herudover arbejder Google som bekendt på højtryk med at udvikle førerløse biler. Et område som Google muligivis også har på programmet til I/O.

4. Vil Google præsentere nyt virtual reality-headset?

Med lanceringen af virtual reality-headsets som Oculus Rift og HTC Vive bliver konkurrencen benhård.

Men Google vil formodentligt intensivere sin indsats på området. 

Allerede til Google I/O i 2014 blev Google Cardboard lanceret.

Cardboard gør det muligt at anvende en Android-telefon som virtual reality-headset.

Wall Street Journal rapporterede tidligere på året, at Google arbejder på et nyt og forbedret virtual reality-headset, der kan anvendes uden brug af en smartphone elle en pc. 

Ved Google I/O sidste år præsenterede Google i øvrigt virtual-reality-projektet "Project Tango," der skal anvendes i en række nye telefoner og tablets med sensorer, der gør det muligt at aflæse og kortlægge de omgivelser som enheden befinder sig i. 

Det gør det blandt andet muligt at bruge telefonen til argumented reality i stil med det, der kendes fra Microsoft HoloLens, hvor fysiske og virtuelle verdener bliver kombineret. 

Læs også: Google på vej med sensor-pakket mobiltelefon: Vil kunne scanne alt omkring sig

5. Nyt om det smarte hjem?

Invasionen af såkaldt internet of things-enheder i vores hjem har været varslet længe, men indtil videre er det gået relativt trægt. 

For to år siden betalte Google 17,5 milliarder for virksomheden Nest, der laver intelligente termostater, røgalarmer og overvågningskameraer.

Nest har dog indtil videre haft svært ved at følge op på den succes, som virksomheden fik med det intelligente termostat Nest Learning Thermostat.

Læs også:
Google brænder 68 millioner kroner af om dagen på vilde fremtids-projekter 

Ekspert i selvkørende biler: Derfor går bilbranchen en dyster fremtid i møde




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere