Det er en fredag eftermiddag i begyndelsen af april, da jeg møder Tim Vang for første gang. Det er en af årets første forårsdage.
Tim Vang er en dansk iværksætter og foredragsholder, og han har inviteret mig til en foredragstype, som hedder "Preeto-talks."
Han er afslappet klædt i blazer, t-shirt, jeans og hvide gummisko.
Når han står på scenen, har han en karisma, der minder mig om Tony Robbins og andre amerikanske selvhjælpsguruer.
Denne dag består publikum af ledere fra store virksomheder fra blandt andet ejendomsbranchen, finansverdenen og energisektoren.
Tim Vang taler hurtigt og sender hele tiden verbale jabs afsted mod publikum. De bliver afleveret i form af den en klassiske 1-2-kombination, som vi ofte ser blandt sælgere og pr-folk.
Først opmaler han et akut trusselsbillede, og derefter tilbyder han dem medicinen, der kan kurere deres dårligdomme.
Og det er medicinen, som vi er kommet for at høre mere om.
Tim Vangs medicin hedder pretotyping, og den kan hjælpe alle de virksomheder, der i øjeblikket frygter at blive disruptet, mener han.
For som han siger henvendt til skaren af tilhørere fra det danske erhvervsliv:
"I dag risikerer selv en ung og innovativ virksomhed som Uber at blive disruptet, så hvorfor skal jeres virksomheder kunne gå fri?"
Tre dage senere
Jeg møder Tim Vang igen tre dage efter foredraget. Han vil fortælle mig mere om, hvad pretotyping er.
Vi mødes i Georg Jensens gamle fabrik i Ragnagade på Østerbro i København. Det er her, Tim Vang driver sin konsulentforretning i lokaler, som han deler med konsulentvirksomheden Kring & Co.
Han byder mig indenfor i et mødelokale, der er opkaldt efter Virgin-stifter Richard Branson. De andre mødelokaler i huset er opkaldt efter Elon Musk og Steve Jobs.
Så er stilen ligesom lagt.
Tim, jeg er stadigvæk ikke helt sikker på, at jeg har forstået, hvad pretotyping er. Kan du forklare det til mig, som om, at jeg var fem år...
"Pretotyping handler om at "pretende" at noget findes. Altså lade som om, at produktet findes i virkeligheden, selvom det ikke er tilfældet," siger han.
Ifølge Tim Vang handler det i bund og grund om, at du skal teste dit koncept, før du begynder at bygge teknologien.
Brugt af IBM
Et godt eksempel på pretotyping finder vi i 1980'erne, forklarer Tim Vang.
Dengang overvejede IBM at udvikle "speech-to-text"-software.
Men før IBM gik i gang med den bekostelige udvikling, testede virksomheden konceptet på potentielle kunder.
En masse potentielle kunder blev inviteret til at teste noget, som de fik at vide, var en computer udstyret med revolutionerende ny software, der kunne omsætte tale til tekst.
I virkeligheden havde IBM dog endnu ikke udviklet nogen ny software. I stedet var mikrofonen, der blev talt ned i, forbundet til en computer i det tilstødende lokale, hvor en sekretær sad og nedskrev alt, der blev sagt i rummet.
IBM fandt ud af, at kunderne fandt teknologien imponerende, men upraktisk, og derfor valgte IBM ifølge Tim Vang ikke at kaste sig ud i den milliarddyre udviklingsproces.
Og det er pretotyping i en nøddeskal. Det er en arbejdsform, der giver dig mulighed for at teste nye innovative løsninger samtidig med, at det kun i begrænset omfang vil belaste dine udviklingsbudgetter.
"Det handler om at passe på pengene og en meget kommerciel tankegang, hvor vi ikke sætter gang i et projekt, før vi kan føre bevis for, at der er en kommerciel upside i det," siger Tim Vang.
Han mener, at pretotyping kan være med til at gøre organisationer mere modige.
"Vi skal turde noget mere. Men tidligere har det været dyrt og risikabelt at være modig. Men med pretotyping kan du prøve noget vildt, uden at det koster mere end at teste noget konventionelt," siger han.
Nu sidder vi jo i Georg Jensen gamle fabrik. Kunne man forestille sig, at George Jensen kunne have brugt pretotyping, da virksomheden brugte de her lokaler for næsten 100 år siden?
"Ja, uden tvivl. Lad mig give et eksempel på, hvordan Georg Jensen kunne have brugt pretotyping. Lad os forestille os, at virksomheden skulle finde ud af, hvor stor efterspørgslen var på et nyt smykke. Her kunne de uden problemer have overtrukket nogle blykugler med sølv og udstillet det i en butik for at lodde stemningen, før kuglerne blev lavet i massivt sølv. Men der er da ingen tvivl om, at der er endnu bedre mulighed for at gøre det i dag, hvor vi har moderne teknologi," siger Tim Vang.
Han understreger, at den teknologiske udvikling og især 3D-printere har gjort det betydeligt lettere at lave pretotypes i dag.
En Google-opfindelse
Pretotyping er dog et koncept der er udviklet i den digitale æra. Ophavsmanden til metoden er Alberto Savoia, der stod bag Googles milliard-store annonceforretning, Google Adwords.
Tim Vang stifter første gang bekendtskab med pretotyping i 2012, da han bliver introduceret for konceptet af en forretningsforbindelse, der har været på besøg hos Google.
"Hold nu kæft, tænker jeg, da jeg hører om det," siger han og fortsætter:
"Jeg beslutter mig hurtigt for, at jeg bare skal over til Google og lære det her. Jeg vil lære det fra kilden af og ikke bare læse en bog om det. I november 2012 bliver jeg inviteret til at komme over og besøge Google, hvor jeg får mulighed for at tilbringe en uge sammen med Alberto Savoia. Det ændrer fuldstændig mit perspektiv," fortæller Tim Vang.
Tim Vang har stadigvæk kontakt med Alberto Savoia, og snart udgiver Tim Vang en bog om pretotyping, hvor Alberto Savioa har skrevet forordet.
Tim Vangs bog kommer til at hedde "From Holy Grail to Structured Fail," og den titel indkapsler pretotypings essens, forklarer han:
"Den største forandring for mig har været den erkendelse, at det ikke nytter noget, at vi sidder og forsøger at regne ud, hvor den hellige gral ligger gemt. Det er i stedet noget, som vi funder ud af 'as we walk.' Det gør vi ikke ved bare at forsøge gennem trial and error. Pretotyping er en meget mere kalkuleret tilgang, hvor vi i stedet skal strukturere vores fejl og bygge videre på dem," siger han. ¨
I dag bruger mange virksomheder slagord som fail fast", og de gør en dyd ud af, at de omfavner og hylder deres fejl.
"Det er blevet en kliche, og mange siger det uden at ane, hvad det betyder i praksis. Men ikke desto mindre er det i vores fejl, at vores næste forbedring ligger. Og med pretotyping kan vi meget tidligt i processen identificere de fejl med feedback og markedsdata," siger han.
Minder om prototyper
Mange vil dog mene, at pretotyping minder om et koncept, som vi kender i forvejen. Nemlig prototyper.
Tidligere på året interviewede Computerworld eksempelvis Simona Maschi, der står bag den danske designuddannelsen CIID. Hos CIID er arbejdet med prototyper er helt centralt for den måde, som de studerende arbejder på. Det handler om, at de studerende hurtigt skal kunne teste nye koncepter ved hjælp af prototyper.
Læs også: Kom med indenfor i Danmarks hemmelige verdensklasse-uddannelse
Tim Vang betegner denne tilgang som "rapid prototyping," og han medgiver, at der nogle gange kan være overlap mellem preto- og prototyping.
Han forklarer, at prototyper ofte handler om produktet. Eksempelvis skal det svære på spørgsmålet om det overhovedet er muligt at bygge produktet.
"Prototyper handler meget om 'nuts and bolt'. Det handler om, hvordan produktet kommer til at virke og om hvilke materiale der skal bruges og hvem der skal leverere materialerne. Pretotyping er derimod fokuseret på forbrugsspørgmsål. Det handler om, hvorvidt folk vil købe det - om der findes et marked for produktet," siger han og uddyber:
"Sagt helt kort; så er prototyping fantastisk til produktvalidering og pretotyping er fantastisk til markedsvalidering."
Derfor er det ifølge Tim Vang også helt afgørende, at du med en pretotype skaber illusionen om, at produktet findes og derimod simulerer en reel købssituation.
Betyder det så, at vi som forbrugere kan være blevet udsat for pretotyping uden at selv at vide det?
"Det er der ingen tvivl om. Jeg møder eksempelvis ofte en webshop, hvor jeg ser et fedt produkt, men opdager, at det er udsolgt. Det kan godt være en pretotype. I andre tilfælde opdager du det slet ikke, fordi du bliver udsat for en pretotype når køber produktet, men alligevel ender med at modtage produktet," siger Tim Vang.
Læs også:
Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer
Er disruption blevet et meningsløst bullshit-begreb?