Artikel top billede

Efter nederlag i retten: Uber lukker populær tjeneste i Sverige

Den omstridte taxatjeneste Uber har lidt juridisk nederlag i Sverige.

Uber tager nu konsekvensen af, at svenske domstole gentagne gange har dømt chauffører, der bruger Ubers billigste tjeneste UberPop for overtrædelse af den svenske taxalov.

Derfor vil Uber den 18. maj stoppe brugen af UberPop i Sverige.

Det skriver den svenske avis DN.se

Ifølge det svenske medie har domstole i Sverige i mindst 30 tilfælde fastslået, at UberPop-chauffører bedriver ulovlig taxakørsel.

Udskudt granskning

Den svenske regering igangsatte sidste år en granskning af taxaloven, der skulle være afsluttet den 1. juli, men som nu er udskudt til 1. december.

"Mange faktorer indgår i vores beslutning om at lukke, men det har været afgørende for beslutningen, at hele tidslinjen nu er blevet flyttet," siger chefen for Uber i Sverige, Alok Alström, ifølge DN.se

Han undstreger samtidig, at dommene ikke retter sig mod Uber, men mod privatpersoner, der er chauffører via Ubers app.

"Vi mener, at det er trist, at privatpersoner bliver ramt af det her. Vi forsøger at støtte dem det bedste, vi kan," siger han til DN.se

Uber har en forventning om, at virksomheden igen på et senere tidspunkt vil kunne relancere UberPop i Sverige, når de svenske myndigheder har afsluttet ganskningen af taxaloven og har afklaret de ting, som set gennem Ubers optik er "uklarheder i lovgivningen."

Lignende sag i Danmark

Uber er involveret i et lignende juridisk spil om netop i UberPop i Danmark.

Her er seks Uber-chauffører sigtet for brud på den danske taxilov og risikerer bøder på mellem 5.000 og 7.000 kroner.

Københavns Byret vil tage stilling til sagen den 17. juni.

Ifølge Uber bliver tjenesten i Sverige brugt af knap 5.000 chauffører og gennem de seneste tre måneder har 100.000 passagerer brugt tjenesten i Sverige.

Læs også:
Uanset hvad Københavns Byret kommer frem til, vil Uber ende som den store vinder

Danske Uber chauffører risikerer bøder - Men hvem skal betale ? Uber eller chaufførerne selv?

Her er advokaternes tre trick i Uber-sagen til at trække tiden ud




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere