Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Dansk it-firma deler ud ad overskuddet: 70 medarbejdere skal dele 1,4 millioner kroner

It-firmaet Mjølner Informatics uddeler 1,4 millioner kroner af sit overskud til sine 70 medarbejdere. Det handler om respekt for den enkelte medarbejders indsats, siger direktør.

"Vi får engagement, og så er det en måde at udtrykke stolthed over, at vi sammen har skaffet et godt resultat. Når det går godt, vil vi gerne belønne det."

Sådan lyder det fra direktør i software- og designhuset Mjølner Informatics, Brian Gottorp Jeppesen, når han skal forklare, hvad der ligger bag firmaets overskudsdelings-ordning.

I år udløser ordningen, der har eksisteret siden 2005, i alt 1,4 millioner kroner, som går til firmaets godt 70 fastansatte medarbejdere.

Det er virksomhedens største overskudsdelingssum til dato, og pengene hentes som en fast procentdel af selskabets overskud, som i det seneste regnskab endte på 15,9 millioner kroner før skat ud af en rekordomsætning på 94 millioner kroner.

Hvordan pengene præcis fordeles til de ansatte, er dog ikke noget, Mjølner-direktøren ønsker at gå i detaljer med.

Brian Gottorp Jeppesen fortæller, at ordningen er en fast del af medarbejdernes ansættelsesvilkår. Han ser det som en del af en virksomhedskultur, der sætter den enkelte medarbejder i centrum.

Har ikke målt effekten

"Det kan nemt komme til at lyde meget klicheagtigt. Men for os er det helt naturligt. Vores succeser er skabt i fællesskab og derfor skal alle også være en del af fejringen. Vi lever af gode ideer og viden og derfor er det en integreret del af vores kultur, at tage vare på de kloge hoveder - vores medarbejdere. Mjølner-ånden handler om fællesskab, og bygger på hjælpsomhed og at vi behandler hinanden ordentligt," siger han.

"Vores medarbejdere udviser et stort engagement og initiativ i deres daglige arbejde. Det er dem, der driver succesen. Derfor er det også helt naturligt, at vi deler overskuddet og det er en god måde at booste stolthed og engagement på, på en helt konkret måde."

Men hvad får virksomheden ud af det?

"Vi har ikke på den måde målt effekten af det. Det er svært, når det i 10 år har været en fast del af vores hverdag, men det her er også en måde at udtrykke stolthed over, at vi har skaffet et godt resultat."

Bruger I det for eksempel som argument, når I skal rekruttere nye medarbejdere?

"Nej, når jeg taler med dig om det, er det faktisk første gang, at vi kommunikerer det ud af huset. For os er det en del af vores ansættelsesvilkår på linie med, at vi for eksempel har en 37 timers arbejdsuge med fuld fleks," siger Brian Gottorp Jeppesen.

Læs også:

Her er Årets It-komet 2015: Aarhusiansk it-firma har vækst på 1.686 procent

Offentlig milliard-aftale til disse 60 it-firmaer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere