Lidt uventet vedtog og udsendte EU-Kommissionen i april et egentligt anklageskrift mod it-virksomheden Google.
Denne gang handler det om mobilstyresystemet Android, hvorved der endelig kom ord på de beskyldninger om konkurrencemisbrug, der har hængt i luften i over et år.
Det kan du læse mere om her: EU åbner stor Android-sag mod Google
Mens Google og selskabets hær af advokater har modtaget selve anklageskriftet, må offentligheden foreløbigt nøjes med en pressemeddelelse og et par udtalelser, der indikerer en stærk sag, men også efterlader en række spørgsmål.
Siden 2010 har it-giganten Google været mistænkt for at misbruge sin superdominerende position i forhold til internetsøgninger til at begunstige sig selv, når forbrugere søgte efter informationer, varer og ydelser på internettet.
Mens Google i første omgang har klaret frisag i USA, hvor konkurrencemyndighederne ikke mente at kunne opbygge en sag, har EU-Kommissionen bidt sig mere fast - men dog ikke mere, end at man var indstillet på en uformel lukning mod ændringer i Googles adfærd.
Tre gange blev udkast til forlig fremlagt og accepteret af EU-Kommissionen, men forkastet efter den eksterne høring.
I april 2015 skiftede EU-Kommissionen taktisk og vedtog en såkaldt Statement of Objection (SO), der kan sammenlignes med et anklageskrift.
En SO er således både et nødvendigt skridt inden en egentlig forbudsbeslutning samt den anklagede virksomhedes første officielle mulighed for at forsvare sig.
Normalt efterfølges en SO herefter af en formel fordømmelse og krav om betaling af bøde.
Begge dele kan herefter indbringes for EU-domstolene, og de fleste havde forventet en formel afgørelse i Google sagen i begyndelsen af 2016.
Den oprindelige Google sag synes at være kørt fast
Selv om der er gået over et år siden EU-Kommissionen vedtog en SO i den oprindelige sag mod Google, mangler vi fortsat en formel afgørelse.
Dette er usædvanligt, men skyldes formentlig, at Googles dreamteam af advokater har fundet huller i den juridiske argumentationskæde, og sendt sagen til hjørne.
I hvert fald synes EU-Kommissionen at ønske sig bedre tid til at analysere Googles svar.
Derudover mistede EU-Kommissionen en vigtig allierede tidligere på året, da en række af de oprindelige klagere trak sig fra sagen, og nu ikke længere kunne bistå EU-Kommissionen med juridiske og faktuelle argumenter.
Det skete officielt, fordi de ønskede at fokusere på andre it-retlige problemstillinger, men formentlig fordi Google defacto har sat sig på internettet og interessen i sagen mest af retshistorisk interesse.
Det betyder ikke, at sagen mangler substans eller er død. Google synes for eksempelvis løbende "frivilligt" at have justeret sin adfærd og derved taget luften ud af kritikken.
Den SO, som blev udsendt i 2015, var da også skåret ned fra fire anklagepunkter til et enkelt, nemlig den usaglige forskelsbehandling ved generelle søgninger på internettet.
En ny front blev åbnet i 2015 vedrørende Android
Som en udløber, men i princippet adskilt sag, blev en ny undersøgelse af Google indledt i 2015.
Denne gang vedrørende mobiltelefonsystemet Android og forsøg på via kontrollen hermed at sætte sig på afledte markeder.
Substantielt det samme, som hovedsagen, blot overført til mobiltelefoner, og så alligevel ikke helt.
Hvor hovedsagen omhandler Googles angivelige diskriminerende adfærd ved internetsøgninger, omfatter Android-sagen to forhold:
For det første en usaglig kobling mellem tjenester, såkaldt bundling, hvor brugerne af Android tillige forsøges påduttet særlige Google-apps, som for eksempel Google Search, Google Play Store og Google Crome.
Det er apps, der dirigerer brugerne hen til andre Google tjenester som for eksempel Google shopping, men som i øvrigt er gratis for både brugerne og mobilproducenterne, som præinstaller disse apps, inden mobiltelefonerne sælges.
For det andet må mobilproducenter, der vælger en Google-app, ikke markedsføre styresystemer, der helt eller delvis konkurrerer med Android.
Google forsøger altså at hindre videreudviklinger og alternativer til Android ved at lokke mobilproducenterne til at præinstallere Google-apps og afholde sig fra mulige konkurrenter til Android.
Forudsat at Google indtager en dominerende stilling, er begge forhold klart ulovlige uanset muligheden for at efterinstallere konkurrerende apps.
Endvidere var det netop dette forhold, som Microsoft for 10 år siden blev dømt for.
Her var det blot MediaPlayer, der kom præinstalleret med Windows-styresystemet og derved opnåede en urimelig fordel.
Afgørelsen holdt alene et mikroskopisk vindue af undskyldninger åbent som for eksepel tekniske eller praktiske begrundelser, og fordømte selv meget løse og indirekte forsøg på bundling.
En stærk sag, der alligevel efterlader en række spørgsmål
Som udgangspunkt er EU-Kommissionen på stærkt grundlag i Android-sagen, formentlig stærkere end i hovedsagen, hvilket blev konkretiseret i en ny SO medio april i år.
Foreløbigt er det dog alene Google, der har modtaget selve anklageskriftet, mens offentligheden må nøjes med en kort pressemeddelelse samt nogle ledsagende udtalelser.
Begge efterlader dog en række åbne spørgsmål.
Det første er naturligvis, hvorfor EU-Kommissionen vælger at åbne en ny sag fremfor at færdiggøre den igangværende sag, og implicit heri om hovedsagen er opgivet.
I sagens natur ved alene EU-Kommissionen dette.
Lytter man til de officielle udmeldinger er svaret klart: Hovedsagen lever, der er blot åbnet en ny sag med nye friske anklager for helt adskilte forbrydelser.
Alligevel er tingene mere mudrede, for nærlæser man pressemeddelelsen, skitseres Googles internetforretning og et ønske om at beskytte denne som et muligt motiv.
Angiveligt kunne den gradvise migrering af internetsøgninger på mobiltelefoner og tablets - frem for traditionelle stationære pc'er- underminere Googles kontrol med internettet og dermed Googles forretningsmodel.
Googles mulige misbrugsadfærd i Android-sagen er altså rettet mod at beskytte den dominerende position, som Google benægter at indtage i hovedsagen, og udgør et helt centralt element heri.
Set udefra virker det derfor ikke som en ny sag, men snarere som et forsøg på at omgå en hindring i hovedsagen og sætte Google under pres.
Det næste spørgsmål er, om Google er dominerende, hvilket er afgørende, da alene det dominerende selskab er afskåret fra bundling af produkter.
Det giver næppe mening at benægte, at Android-styresystemet er dominerende, allerede fordi det anvendes i 80 procent af alle mobiltelefoner på verdensplan.
Endvidere har Google en afgørende indflydelse over Android.
Når man nærlæser den udsendte pressemeddelelse, opdager man dog, at misbruget ikke er knyttet til selve styresystemet Android men til apps, hertil eksempelvis Google Search, Google Play Store og Google Crome, der alene kan erhverves samlet.
Mobilproducenter, der ønsker at installere Google Play Store "tvinges" altså til også at installere Google Search og Google Crome, ligesom de ikke må markedsføre videreudviklinger af Android.
Det er derfor ikke Android, der bundles, men et Android-produkt.
Og derved springer man let henover hele dominansdiskussionen.
Det udelukker selvfølgelig ikke, at Google kan være dominerende, også i forhold til apps, eventuelt at de ikke i praksis kan skilles ad fra Android.
Alligevel mangler der en mellemregning, som EU-Kommissionen ikke overfor offentligheden har redegjort for.
Hertil kommer, at styresystemet Android i princippet er gratis, og ikke som i Microsoft-sagen sælges særskilt.
Et eller andet sted skal Google tjene sine penge, og dette kan udgøre et muligt forsvar for Google.
Spørgsmålene skal besvares, inden endelig afgørelse kan træffes
Selvom EU-Kommissionen som udgangspunkt (denne gang) har en stærk sag, er der fortsat en række åbne spørgsmål, som påkalder sig opmærksomhed.
Det er spørgsmål, der skal lukkes, inden en formel afgørelsen kan træffes.
Derudover venter vi formentlig alle i spænding på EU-Kommissionens endelige afgørelse i hovedsagen - ikke kun fordi vi så ved, hvorvidt EU-Kommissionen mener at kunne føre sagen igennem til dom, men også fordi offentligheden så for første gang opnår et samlet indblik i EU-Kommissionens anklager og ikke mindst Googles forsvar.
Hidtil har vi været henvist til pressemeddelelser, løse udtalelser samt lejlighedsvis det rene gætteri, hvilket efterlader en liste af åbne spørgsmål. Nu er nye så tilføjet.
Læs også:
Går Google over stregen med bundling af Android og egne apps?
EU åbner stor Android-sag mod Google
Google og Microsoft indgår overraskende aftale: Slut med at bekæmpe hinanden med jura
Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma
Browser-krigen 2016: Vælger du Chrome, Firefox, Safari, Edge - eller en helt anden browser?
Stor [b]EU-sag på vej mod Google: Sådan reagerer Google på beskyldningerne[/b]
