Artikel top billede

Vild udvikling: Danmark udsat for en sand eksplosion af databedrageri

Danskere bliver bedraget som aldrig før på nettet, viser tal fra Danmarks Statistik og Rigspolitiet. Kom med bag tallene for hvor meget databedrageri, der foregår i dagens Danmark.

Databedrageri er i de seneste år blevet den suverænt største bedrageriform i kongeriget Danmark.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, som igen henter sine tal hos Rigspolitiet.

Tallene afslører, at der alene i første kvartal af 2016 er næsten dobbelt så mange registreringer for databedrageri som i hele 2013.

I perioden fra 2014 til 2015 er antallet af anmeldte forbrydelser hidrørende databedrageri stukket helt af i den negative retning, da der er en stigning på 261 procent.

Den samme procentvise stigning kan ses år for år fra 2011 og frem til i dag.

I reelle tal lå antallet af anmeldte forbrydelser for databedrageri i 2011 på 647 tilfælde, mens det sidste år var røget helt op på 16.288 anmeldelser, hvilket svarer til en stigning på 2.517 procent på fem år.

Du kan se udviklingen her i denne graf:

Klik for større billede. Kilde: Danmarks Statistik/Rigspolitiet

Nye beregninger bag eksplosion

At lyssky elementer i stigende grad skulle have kastet sig over computerkeyboards, er dog kun en del af sandheden.

For et andet vigtigt element i opgørelsen over databedrageri er, at Rigspolitiet har ændret sin opgørelsesmetode over bedrageri. I de nyere opgørelser efter 2014 bliver anmeldelser for tyveri ved pengeautomater således nu også registreret som databedrageri.

Denne ændring gør ordensmagten opmærksom på i en pressemeddelelse i forbindelse med sin opgørelse over kriminaliteten sidste år.

Her bliver det blandt flere forbrydelser bemærket, at der er fald i antallet af hjemmerøverier, tricktyverier og indbrud i private hjem.

"Til gengæld kan vi se, at bedrageri er i vækst. Det er i høj grad et område, der er båret af den svindel, der finder sted på nettet. Politiet har oprustet markant på området, og tallene viser, at vi får fat i ganske mange af de mistænkte," lyder det fra rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg i pressemeddelesen.

Her bliver det også forklaret, at databedrageri blandt andet dækker over svindel på internettet med kortoplysninger eller NemID-koder, der er kommet kriminelle i hænde ved hjælp af phishingmails, hvor personer lokkes til at videregive oplysningerne.

Et lillebitte fald i år

2016 ser ikke ud til at blive markant anderledes, end den skitserede udvikling.

For trods et lille fald i antallet af sager om databedrageri i forhold til fjerde kvartal 2015, fortsætter den kedelige tendens med, at langt hovedparten af bedragerisagerne foregår på de digitale platforme.

De nyeste tal over databedrageri fordelt på kvartaler kan du se her:


Klik for større billede. Kilde: Danmarks Statistik/Rigspolitiet

Det skal samtidig nævnes, at der godt kan være en vis usikkerhed omkring at male et øjebliksbillede af bedragerisagerne, da tallene er styret af registreringsdatoen for anmeldelsen.

Selv bedragerigerningen er i sagens natur sket tidligere end anmeldelsesdatoen.

Læs også:
Ransomware, sikkerhed i biler og DDoS-angreb: Her er de værste sikkerhedsplager lige nu

Danske it-sikkerhedsfirmaer opruster: De it-kriminelle er blevet for dygtige




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere