Artikel top billede

En af Danmarks bedste CIO'er skifter job: Nu skal han være COO

Nykredit og Jyske Banks it-firma JN Data henter it-koryfæ til at banke ny strategi på plads.

Med CIO-job hos globale virksomheder som Danfoss og Carlsberg og senest pensionsselskabet Pensam på CV'et er det en af den danske it-verdens absolutte topnavne, der nu begynder som direktør i it-firmaet JN Data.

51-årige Kenneth Egelund Schmidt tiltræder en nyoprettet stilling som COO i det Silkeborg-baserede firma, der har som sin primære opgave at stå for drift og udvikling af it-systemer til selskabets to ejere, Nykredit og Jyske Bank.

"Hovedfokus bliver for mig indadrettet mod en sikker og stabil drift. Men jeg får også brug for kompetencer indenfor forretningsstrategi, forandringsledelse, innovation og orientering mod kunder. Det er kompetencer, som jeg har brugt i mine tidligere job, selv om det har været med titlen CIO," siger Kennet Egelund Schmidt til Computerworld.

Han blev i 2007 kåret som Årest CIO af Computerworld. Det kan du læse mere om her: Kåring: Her er Danmarks bedste it-chef 2007

Kenneth Egelund Schmidt tiltræder i sin nye stilling 1. juni, men har endnu ikke haft mulighed for at sætte sig ind i de finere detaljer om, hvordan JN Datas nye strategi skal gennemføres og præcis, hvad hans rolle bliver på det felt.

"JN Data har jo langt hen ad vejen skiftet gear, og det er det, som vores CEO, Claus Toxværd Østergaard, har bedt mig om at hjælpe til med. Første fase bliver at forstå fuldt ud, hvad der ligger i strategien, Hvad er udfordringerne? Hvad er godt? Og hvad skal gøres endnu bedre?" siger Kenneth Egelund Schmidt.

Hvad kan du bidrage med?

"Jeg er god til at gøre gode ting bedre. Samtidig vokser kravene til kvalitet, ydeevne og de omkostninger, der følger med. Så jeg skal forestå den optimering samtidig med, at vi skal udvikle os. Og så har jeg en dyb respekt for kritisk it. I de seneste virksomheder, jeg har arbejdet for, har it været fuldstændig fundamental for driften af forretningen. Det skal bare være i orden," siger han.

Hvor ser du de vanskeligste udfordringer?

"Du må ikke kalde dem vanskelige. JN Data er et rigtig veldrevet firma, og som sagt vil jeg gerne være med til at gøre noget godt bedre. JN Data er jo et teknologiselskab. På den vis er det job, som jeg nu tager fat på, meget magen til det, som jeg tidligere har foretaget mig. Forskellen er, at jeg nu virkelig skal sidde med ved bordet i direktionen og være med til at lægge hele kabalen," siger Kenneth Egelund Schmidt.

Læs også:

Carlsbergs CIO sat på porten i al stilhed

Carlsberg henter it-chef hos Danfoss

Troværdighed er vejen til it-chefens indkøbsliste




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis